Et stigende antal singlekvinder vælger at stifte familie helt uden en far.
Flere og flere ressourcestærke singlekvinder opgiver jagten på en mand og vælger i stedet at realisere drømmen om børn og familie på egen hånd. Det skriver Jyllands-Posten.
De søger hjælp på landets fertilitetsklinikker til at blive gravide ved hjælp af donorsæd eller vælger som enlig at adoptere et barn og danner dermed en lille familie, hvor far slet ingen rolle spiller.
Siden det i 2007 blev tilladt for fertilitetslæger - og ikke blot jordemødre - at behandle både enlige og lesbiske, er antallet af såkaldte solomødre - heteroseksuelle enlige kvinder, som vælger at gå i fertilitetsbehandling uden at have en partner - steget markant.
For tre-fire år siden fik anslået 300-400 enlige kvinder om året hjælp til at få børn gennem donorsæd, men i dag er tallet over 1.000, vurderer formanden for Dansk Fertilitetsselskab, Karin Erb, på baggrund af indberetninger fra både offentlige og private fertilitetsklinikker.
Samtidig viser opgørelser fra Adoptionsnævnet, at eneadoptanter udgør en stærkt stigende andel af det samlede antal adoptanter. For 10 år siden var 3-5 pct. af alle adoptionsansøgere enlige, men de seneste tre år har tallet ligget på 15-19 pct.
- Solomødrene er især et fænomen i storbyerne, men vil uden tvivl brede sig, i takt med at det bliver mere socialt accepteret og udbredt at danne små familier på den måde. Der er ofte tale om veluddannede 30-40-årige kvinder med overskud, som tager skæbnen i egen hånd, fordi de oplever, at deres biologiske ur tikker og ikke har tid til at vente på at finde den rette mand. De er gode mødre, men i et barne- og samfundsperspektiv kan det blive et problem, at manden i et stigende antal familier er ikke-eksisterende, fortæller sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddahl til Jyllands-Posten.
Også professor i socialpsykologi ved Roskilde Universitet Lars Dencik finder udviklingen med flere solomødre bekymrende.
- Hvis man ser på barnets tarv, er tendensen med flere solomødre mere faretruende end værd at lovprise. Barnet har brug for en stærk forankring socialt og familiemæssigt, og det får man bedst gennem to forældre og tilknytning til to familienetværk, siger Lars Dencik.
Ifølge lektor, dr. med. Lone Schmidt fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet viser studier fra udlandet, at børn af solomødre generelt trives godt og ikke udvikler sig forskelligt fra børn, der vokser op med to forældre.
BNB
