Flere motorveje er tirsdag morgen blevet ramt af uheld og er blevet spærret.

Holbækmotorvejen

På Sjælland stødte fire biler sammen i det venstre spor på Holbækmotorvejen i retning mod København tirsdag morgen. Uheldet skete en kilometer efter afkørsel 10 Roskilde Øst.

Det oplyser P4 Trafik på Twitter.

Vejdirektoratet oplyser, at uheldet skete i overhalingssporet.

Ifølge P4 Trafik er bilerne ved 07:45-tiden rykket ud i nødsporet, så man kan komme forbi. Man skal dog forvente længere rejsetid.

Vejdirektoratet anbefaler, at man nedsætter hastigheden på ruten.

Herningmotorvejen

Herningmotorvejen blev tirsdag morgen spærret helt af i vestgående retning efter et færdselsuheld. To biler var involveret.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Uheldet fandt sted efter afkørslen ved Skovby i vestgående retning.

Omkring klokken 07:30 oplyste politiet, at uheldsstedet var ryddet. Vejen er derfor farbar i begge spor igen.

Opdateres ...