Store skoler bygger ud, og små skoler lukker. Efterskolerne bliver polariseret i disse år, hvor de unge søger mod efterskoler med mange specialiserede tilbud.

Nøgne vægge uden Ronaldo-plakater, ingen PlayStation og et alt for ryddeligt gulv uden skyggen af snavset teenagetøj. Mange værelser står tomme på efterskolerne i år, viser nye tal fra Efterskoleforeningen. Antallet af ledige pladser er fordoblet på to år, og rekordmange efterskoler måtte lukke før sommerferien. Og meget bedre ser det ikke ud i dette skoleår, hvor kun 47 pct. af skolerne kan melde udsolgt mod 59 pct. for to år siden, skriver Berlingske.

Men nedgangen rammer skævt. Især de mindre skoler i udkantsdanmark kæmper i disse år en hård kamp for overlevelse, mens de store skoler med specialtilbud om fodboldlinje, Cambridge-engelsk, musik og innovation udvider og bygger ud.

- De unge i dag vil gerne have mange ting at vælge mellem. Det kan de store skoler tilbyde, og de kan signalere, at efterskolen er et sted med rigtig mange unge, siger Jens Christian Nielsen, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning, til Berlingske.

Men også tidens krav om effektivisering spiller ind.

- For nogle år siden blev det udelukkende opfattet som en positiv værdi at komme på efterskole. Men i dag er der meget fokus på, at vi skal have de unge hurtigt igennem uddannelserne, og hvis de skal på efterskole, skal de ikke blot udvikle sig personligt, men også opnå et fagligt udbytte. Ellers er efterskoleopholdet ikke rigtig legitimt, mener Jens Christian Nielsen.

Efterskolerne er ellers historien om en ubrudt succes. Siden 1970 er elevtallet kun gået én vej – op – og det har næppe været Grundtvigs ord om »ved jorden at blive, det tjener os bedst«, der har gjaldet stærkest til de traditionsrige morgensamlinger.

Men sidste skoleår vendte det. Ni efterskoler lukkede før sommerferien, hvilket er en mindre katastrofe for en skoleform, der ud over de ni skoler, kun har oplevet 27 skolelukninger siden 1970, heraf var de 13 tvangslukkede Tvind-skoler.

Men de gode år har til en vis grad lullet skolerne i søvn, lyder det fra Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder i Efterskoleforeningen:

- De seneste regnskabstal viser, at sektoren aldrig har stået stærkere, men der er en større polarisering mellem skolerne. En del skoler skal gøre sig klart, hvilke særlige tilbud de skal slå på. Samtidig kan de rekruttere flere elever til 9. klasse samt elever, der kommer fra efterskolefremmede miljøer. I store dele af hovedstadsområdet har vi under ti pct. af de 14-17-årige, hvor vi i områder af Jylland har 50-60 pct. af de unge.

Jens Boe Nielsen, rektor for Nørre Gymnasium i København og formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, er aftager af mange af efterskolernes elever, og det er han glad for.

- Vi får mange elever fra især kristne efterskoler, og gennemgående er det dejlige unge mennesker, der synger i kor og spiller guitar og er meget selvstændige. De glæder sig til at komme i gang med bøgerne, efter at de fagligt er gået lidt ned i tempo på efterskolen. Men for de fleste gør det ingenting – de kommer hurtigt i gang og har ikke taget skade af, at de er blevet udfordret af andre ting, siger Jens Boe Nielsen til Berlingske og fortsætter:

- Men jeg kunne godt ønske, at efterskolerne i højere grad ville styre og vejlede de bogligt svagere unge, der kommer på efterskole med dårlige karakterer fra 9. klasse. Nogle af dem får et meget tyndt skoleår i 10. klasse på efterskolen, hvor de kommer ud med svage karakterer, selv om de kun har taget dansk, matematik og engelsk blandt de boglige fag. Alligevel bliver de erklæret uddannelsesparate.

Efterskolerne vil gerne blive bedre til at rumme de svagere elever, og det er faktisk lettere, når ventelisterne ikke længere er fyldt op mange år frem, siger Sophus Bang Nielsen. Kun 27 skoler ud af 255 har udsolgt til næste år.

- Vi ønsker i højere grad, at efterskolerne skal påtage sig et socialt ansvar og give plads til mønsterbrydere, men det kan ikke lade sig gøre, hvis der er lange ventelister. På nogle efterskoler skrev forældrene tidligere deres børn op, når de begyndte i 1. klasse. Nu er det i højere grad de unge selv, der bestemmer, og de planlægger ikke i så god tid, siger han.

BNB