Flere drenge ser porno på nettet

Pornoen er i dag kun få klik væk på internettet og tilgængelig på et hav af platforme. Det får forbruget til at stige – også blandt de helt unge tilskuere, siger ph.d. Magdalena Mattebo fra Uppsala Universitet i Sverige, der har stået i spidsen for et omfattende studium af svenske børn og unges erfaringer med porno. Det skriver Berlingske.

»Den store forskel på dengang, vi voksede op, og i dag er adgangen til porno. Den er alle steder, og frekvensen for, hvor meget porno folk bruger, lader til at stige. Flere drenge bruger mere porno oftere,« siger hun.

Læs også: Porno er vane-dannende som stoffer

Pigernes forbrug af porno, som er markant mindre end drengenes, er endnu ikke udredt i hendes studium. Til gengæld siger undersøgelsen ikke så lidt om drengenes søgen efter sex i cyberspace.

Helt ned til fem år gamle begynder drengene på egen hånd og på eget initiativ at søge efter porno på nettet, viser studiet. Drengene er i gennemsnit 12 år, når de begynder at surfe efter porno. Og når de er 16 år gamle, ser én ud af ti porno hver dag, viser den nye svenske undersøgelse, som baserer sig på spørgeskema til 16-årige gymnasielevers egne erfaringer med porno.

»Det er vigtigt som forælder at vide, at de fleste drenge ser porno. Det er ikke altid en andens barn, det er formentlig også mit eget,« siger Magdalena Mattebo.

Ud over storforbrugerne ser seks ud af ti 16-årige drenge porno fra et par gange om ugen til et par gange om måneden, mens tre ud af ti ser det sjældnere.

Om der er grund til at være bekymret over børnenes forbrug, er vanskeligt at svare på, mener Magdalena Mattebo. Internettet og dets adgang til pornosider har ikke eksisteret i tilstrækkeligt mange år til, at man kender langtidseffekten af et storforbrug af porno.

»Internettet kom for alvor i 1994, så vi har ikke mennesker på 40 og 50 år endnu at spørge, hvordan det er gået dem, siden de så en masse porno som teenagere. Om de siden har erfaret, at pornosex er falsk. Det må fremtiden vise,« siger Magdalena Mattebo.

Der er dog ingen grund til »moralsk panik«, påpeger Magdalena Mattebo. Ifølge hende er der forskning, der peger på, at søgning efter pornografi og at være interesseret i sex i den alder blot er almindelig nysgerrighed og en del af unge menneskers udvikling.

Alligevel bør der være en særlig opmærksomhed omkring de unge storforbrugere. Studiet viser således, at den samme gruppe ryger og drikker mere end andre jævnaldrende, at de er mere overvægtige, har flere problemer med kammeraterne, de har flere one night stands, og i det hele taget har de flere seksuelle fantasier end andre. Men om de drenge på forhånd befinder sig i en risikogruppe, eller hvordan det hænger sammen med deres pornoforbrug, siger forskningen endnu ikke noget om.

Niels Ulrik Sørensen, forskningsleder og lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, var en af forskerne bag en stor nordisk undersøgelse om unge og pornografi fra 2006. Han peger på storforbruget som et muligt problem.

»For dem, hvor det bliver altopslugende, skal vi være bekymrede. For dér taler vi måske om nogle nye afhængighedsformer og en seksualitet, der kommer til at fylde så meget, at man ikke får gjort de ting, man ellers skal i sit liv,« siger han til Berlingske.

I Island arbejder regeringen nu på en lov, der skal forbyde internetporno og blokere sexsiderne. Det sker netop for at beskytte børn og unge mod pornoen, som man altså her mener har en skadelig effekt og kan fremme voldelig seksuel adfærd. I forvejen er det forbudt at producere og sælge pornoblade og -film i landet. I Storbritannien vil premierminister David Camerons regering ved udgangen af næste år indføre pornofiltre hos internetudbyderne, så filteret automatisk beskytter britiske børn fra porno. Vil forbrugerne se porno, skal de aktivt framelde sig filtrene.

Herhjemme tog debatten i fjor den modsatte drejning. Da anbefalede Strafferådet, som kom med forslag til en modernisering af straffeloven for seksualforbrydelser, at justitsminister Morten Bødskov (S) droppede det eksisterende forbud mod at sælge pornografisk materiale til børn under 16 år. Forbuddet blev dog fastholdt i den moderniserede lov.

Ifølge den svenske undersøgelse har langt de fleste børn aldrig talt med voksne om porno. Men den opgave må forældre tage på sig, mener både Magdalena Mattebo og projektleder i Medierådet for Børn og Unge, Gry Hassselbalch.

»De unge skal nok finde det lige meget hvad, for på et tidspunkt begynder de at søge det. Derfor gælder det om at opbygge et tillidsforhold, som gør, at man kan have en åben snak om, hvad børn kan støde på på nettet. Sætter du et filter op, kan det gøre, at drengen ved, at dét, han gør, er forkert. Så tør han ikke gå til sine forældre,« siger Gry Hasselbalch.

Snakken skal måske allerede tages med børnene, når de er omkring otte til ti år gamle. For helt ned i de aldersgrupper begynder især drengene at sende links til hinanden med pornografi.

»Det kan være en form for moderne manddomsprøve, hvor man tester hinanden ved at sende noget porno, fordi det godt kan virke skræmmende. De prøver at få hinanden til at overskride nogle grænser,« siger Gry Hasselbalch.

Som forælder skal man være varsom med at lade børnene føle sig overvåget. Opdager man, at der er blevet søgt efter pornosider, skal man ifølge Gry Hasselbalch ikke gå til barnet og sige, at man kan se, hvad de har kigget på, da det vil opleves som et tillidsbrud.

»Men hvis du kan se, at der er blevet søgt på porno, så er det måske netop tid til, at du begynder at spørge ind til, om dit barn har set noget på nettet, de er blevet overrasket over eller skræmt af,« siger hun.

Gry Hasselbalch anbefaler forældre at se på resultaterne af de søgninger, børnene har lavet, for at få indtryk af, hvad de måtte have set.

At tale med sine forældre om porno kan være en penibel sag. Det vigtige er, at forældrene sikrer sig, at børnene ved, hvem de så kan tale med i stedet. En sundhedsplejerske eller et rådgivningscenter.

»Det vigtige er, at børnene får adgang til en modvægt til den seksualitet, der bliver repræsenteret i pornoen,« siger Magdalena Mattebo til Berlingske.