Det har skabt en del undren, at det nye Fitness World-center allerede før åbningen torsdag havde fået flere topanmeldelser. Det viste sig, at det var andre ansatte fra kæden, der havde givet centret topkarakter.

Det var blandt andet Facebook-brugeren Morten Barslund Nielsen, der bed mærke i, at det nye Fitness World-center på Vanløse Torv allerede får åbningsdagen torsdag havde fået flere topanmeldelser.

Det skriver Ekstra Bladet.

Kender du til lignende tilfælde, eller kender du mere til sagen, så kontakt gerne BT på 1929@bt.dk.

Derfor valgte han at undersøge de personer, der havde anmeldt stedet før åbningen nærmere, og det viste sig, at de var ansat hos andre centre i kæden.

vanløse4

Det førte til, at han den 8. oktober skrev på 'Fitness World - Vanløse Torv's Facebookside:

'Det er lige godt imponerende, at I har fået fire anmeldelser på fem stjerner, inden I har åbnet centeret. Hvad der er endnu mere suspekt er, at alle anmeldelserne kommer fra folk, der er ansat i Fitness World. Det er sgu en ommer... Lad nu bedømmelserne være objektive, i stedet for at I snyder til at starte med.'

I et svar til Morten Barslund Nielsens besked på Facebook skrev en unavngiven medarbejder fra centeret:

'Hej Morten tak for din besked. Selvom vi er ansat i fw har vi vel samme ret til at vurdere centeret som alle andre. God søndag'.

Til det svarede Morten Barslund Nielsen:

'Muligvis, men det der er jo bare et boost at ratingen, eftersom at centeret ikke er klar til benyttelse, så kan det jo ikke være en reel vurdering?'.

Svaret fra 'Fitness World - Vanløse Torv' lød:

'Jamen vi har jo set centeret.. men fair nok hvis man vil være negativ så er man jo det.'

Til Ekstra Bladet fortæller Fitness Worlds pressemedarbejder, Charlotte Nordland, dog, at hun er helt enig med Morten Barslund Nielsen.

»Jeg er helt enig med brugeren, og beklager det meget. Vores medarbejdere skal selvfølgelig ikke anmelde et center, som ikke er åbnet,« siger hun.

folkeskole

Hun forklarer dog samtidig, at medarbejderne hos kæden har givet de positive anmeldelser, fordi de har været stolte over det nye center og synes, det er et fedt center med et helt nyt design.

»Generelt synes jeg, det er i orden, at vores personale anmelder centrene. Over tid vil deres anmeldelser også udligne sig med alle de andres, så det bliver repræsentativt. Men det er klart, at når centeret ikke er åbent for andre, så skal de ikke gøre det,« siger Charlotte Nordland til Ekstra Bladet.

Siden sagen er blevet omtalt, er der torsdag strømmet flere dårlige og 1-stjernede anmeldelser ind på 'Fitness World - Vanløse Torv's Facebookside.

Derfor er der i skrivende stund nu 14 fem-stjernede anmeldelser og 12 et-stjernede anmeldelser, hvilket giver et snit på 3,2.

DJUdsfdsdf

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.