Den nyudnævnte minister for uddannelse og forskning, Esben Lunde Larsen (V), forklarede ved sin indsættelsesreception i Ministeriet forrige uge, at han tror på, at Gud skabte jorden.
Det fortalte Jyllands Posten, der senere fik ham til at uddybe den holdning:
»Jeg tror på, at der er en verden, som blev skabt, og at der står noget bag. For mig har det aldrig været afgørende, om det foregik i seks dage, og om Gud holdt fri den syvende dag,« sagde han til mediet.
Læs også:
Esben Lunde Larsen er uddannet teolog og er kristen, og hans udmeldinger fik debatten på både Facebook og Twitter til at blusse op. Hårde ord som »pinlig«, »joke«, »skandale«, »hån mod videnskaben« og »direkte trussel mod videnssamfundet« blev ifølge Jyllands Posten kastet mod den nyslåede minister. For kan man have en minister i front for videnskaben, hvis han tror, at gud har kreeret planeten og er ansvarlig for mennesker tilblivelse?
Ifølge Carsten Fogh Nielsen, filosof og adjunkt i pædagogisk filosofi på DPU ved Aarhus Universitet, er den voldsomme debat et udtryk for en religionsforskrækkelse i Danmark.
Læs også:
Han fortæller til Jyllands Posten, at danskerne »skelner skarpt mellem religion og politik«, og at man i Danmark »betragter religion som en privatsag.«
»På mange virker det påtrængende med stærke religiøse symboler og markeringer i det offentlige rum. Og når vi så får en videnskabsminister, der på dag ét i sit offentlige embede erklærer sig åbenlyst troende, opstår der en skepsis om, hvorvidt han virkelig er i stand til at holde sin tro uden for sin embedsudførelse,« siger Carsten Fogh Nielsen til mediet.
Læs også:
Teolog og lektor ved Aarhus Universitet, Peter Lodberg, mener, at debatten er et udtryk for danskernes problematiske forståelse af det teologiske sprog.
»Når Esben Lunde Larsen siger, at Gud skabte alt, bliver det tolket kreationistisk, som et udtryk for, at manden ikke anerkender naturvidenskabelige landvindinger, og at han er mindre begavet. Men i teologisk sammenhæng betyder hans udsagn bare det, at vores tilværelse er større end det, vi kan måle og veje, og at tilværelsen også skal tydes og tolkes gennem et religiøst og poetisk sprog,« siger han til Jyllands Posten og uddyber:
»De tager ham på ordet. Der er simpelthen en sprogforbistring.«
Debatten har senere fået Ministeren til at uddybe sine holdninger og garantere, at der med ham bag roret stadig er forskningsfrihed.
