Melder man sig ud af folkekirken, kan man ikke forvente en kirkelig begravelse. Men det kan tære både følelsesmæssigt og økonomisk på de efterladte.
Mens sorgen over at have mistet et nært familiemedlem stadig tynger, bliver stadig flere efterladte fortvivlede over det sidste farvel, fordi den afdøde ikke var medlem af folkekirken, skriver Politiken.
Avisen har talt med flere bedemænd, der oplever de efterladtes reaktioner, når det går op for dem, at de ikke kan sige farvel til deres elskede på traditionel maner.
Og problemet bliver ikke mindre, da stadig flere danskere melder sig ud af folkekirken. I de første seks måneder af 2012 meldte 12.000 medlemmer sig ud. Det er næsten lige så mange som det samlede tal på 13.000 i 2011
- Jeg havde en kunde, som ikke anede, at hendes mand havde meldt sig ud. Hun var helt fortvivlet og frustreret over, at præsten sagde nej til at stå for begravelsen. For mennesker i sorg er det uoverskueligt at opdage, fortæller bedemand Bente Lorenzen fra Vejle Begravelsesforretning.
Også de efterladte, der allerede vidste, at deres afdøde familiemedlem ikke tilhørte folkekirken, bliver ofte overraskede over, at kirken ikke vil stå for højtideligheden. Det kan føre til panik, forklarer Mogens Balling fra Landsforeningen Liv&Død.
Samtidig kan et dødsfald ende med ikke alene at være omkostningsfyldt rent følelsesmæssigt, det kan også gå hen og blive dyrt for de mennesker, der mister et familiemedlem, som har sagt farvel til kirken. Vil man gerne have den afdøde nedsænket i kirkens jord, skal man de fleste steder betale ekstra. En sammenligning af priser fra 10 byer viser ifølge Liv&Død, der har spurgt sine medlemmer, at det i Randers koster op til 14.400 kroner for et kirkegravsted til en afdød person, der ikke tilhørte folkekirken. For medlemmer er det derimod gratis.
Og det er ganske logisk, mener Inge Lise Pedersen, der er formand for Danske Menighedsråd.
- Det er rimeligt, at de, der ikke har bidraget til foreningen, betaler fuld kostpris, mens de, der har betalt kirkeskat, får rabat, siger hun til Politiken.
Ikke-kristne bliver som regel mindet i et kapel ved en ceremoni, som de efterladte har sammensat sammen med bedemanden.
