En fars råb om hjælp til at finde sin forsvundne datter er ren fantasi.
Det er nemlig blot et reklamestunt.
1500 forskellige steder i København hænger et hvidt A4-ark med efterlysningen af en 12-årig pige.
Hun er forsvundet på vej hjem fra ridning, og hendes far beder om, at man sender ham en mail, hvis man ved noget.
Men går man ind på den tilhørende internetadresse, ender man på hjemmesiden for Teater Grob i København.
Der er nemlig intet autentisk over efterlysningen. Den er et reklamestunt for et nyt teaterstykke.
Forestillingen handler om en far, der i ren Fritzl-stil låser sin datter inde i kælderen, men over for omverdenen giver han udtryk for, at hun er forsvundet.
- Jeg forstår godt, hvis efterlysningen kan støde nogen, siger Maja Ries, der er administrativ leder for Teater Grob.
- Stykket er svært at reklamere for, men vi har villet skabe debat om det tabu, som forestillingen handler om. Vi bliver nødt til at provokere for at sætte fokus på det, fortsætter hun.
Hun oplyser desuden, at efterlysningens billede af en smilende, lyshåret pige er én af skuespillerne som barn. Alle tre skuespillere har været med til at udvikle reklamen.
- Det kan godt være, at nogen synes, reklamen er for meget. Jeg synes ikke, at hverken billede eller tekst er stødende, siger Maja Ries.
Teateret har modtaget to beskeder på efterlysningens mailadresse. Afsenderne er begge klar over, at det er et reklamestunt, men kalder det usmageligt og over grænsen.
