Flere kommuner bevæger sig på kanten af persondataloven, når de bruger det sociale netsted Facebook i deres jagt på socialt bedrageri, mener ekspert.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvis du bliver venner med én på Facebook, som du ikke kender, risikerer du, at det i virkeligheden er de kommunale mydigheder, du lukker ind i dit privatliv. 

Målet er ædelt: De sociale bedragere skal afsløres, og spildte skattekroner skal hives tilbage i de offentlige kasser.

Det skriver Ritzaus Bureau, som har talt med Ballerup Kommune, som er én af de kommuner, der bruger metoden.

- I to tilfælde er vi blevet accepteret som ven. Det er jo deres eget valg, at de accepterer os som venner, siger afdelingschef for Borgertorvet i Ballerup Kommune, Hanne Bahnsen til bureauet.

I begge tilfælde gik kommunen på Facebook efter at have modtaget anonyme anmeldelser fra borgere. I det ene tilfælde blev oplysningerne fra Facebook brugt til at afsløre, at vedkommende ikke var enlig, hvad hun ellers havde modtaget ydelser for.

Men når kommunen i jagten på snydere bruger falske Facebook-profiler, så er det på kant med persondataloven.

Det vurderer lektor i persondataret på Aalborg Universitet, Charlotte Bagger Tranberg.

- Ved at oprette en falsk profil forbryder man sig først mod Facebooks betingelser, og når man så oven i købet trænger ind på en lukket profil, krydser man en usynlig grænse til den sfære, der hører privatlivet til, siger hun til Ritzau.

De fleste kommuner, Ritzau har ringet til, afviser, at de gør brug af falske profiler. De fleste er dog bekendt med metoden, og flere siger, at de internt i kommunen har haft etiske diskussioner om brugen af falske profiler.

- Vi er absolut ikke den eneste kommune, der gør det her. Vi har ikke vidst, at det var ulovligt, men så snart vi får det at vide, så stopper vi det selvfølgelig, siger Hanne Bahnsen.