Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
Hver gang brandvæsenet kører ud til blinde alarmer, hvor det ikke brænder, koster det dyrebar tid og ressourcer.
Men også et gebyr på flere tusinde kroner.
Et problem, som har været særligt udbredt i de midlertidige indkvarteringssteder for flygtninge på Fyn. I 2017 har Beredskab Fyn rykket ud til mellem 40 og 60 blinde alarmer på Fabers Fabrikker i Ryslinge og i det gamle bibliotek i Kværndrup, som begge huser flygtninge. Og det er en bekostelig affære, som medfører et gebyr på 6.035 kr. hver gang beredskabet forgæves rykker ud.
I 2017 lyder regningen allerede på godt og vel 360.000 kroner, som er blevet sendt til Faaborg-Midtfyn Kommune. Det skriver Fyens Stifttidende.
»Det er rigtig mange tilfælde, det er der ingen tvivl om. Mange af dem skyldes adfærd som madlavning og rygning, som udløser røgalarmen, der har direkte linje ud til vores central. Vi sender en indsatsleder med ud hver gang, og der indgår vi i en dialog med de ansatte og beboerne,« siger viceberedskabsdirektør ved Fyns Beredskab, Rene Cording, der over for BT bekræfter antallet af blindalarmer på de to adresser.
Et problem flere steder i landet
Falske alarmer udgør et generelt og dagligt problem landet over, men en rundringning til flere af landets beredskabsstationer viser, at det ikke alene er Fyn, som oplever et højere antal blinde udrykninger til flygtningeboliger og asylcentre.
Fra Brand og Redning Sønderjylland lyder det, at man især i begyndelsen havde udfordringer med mange blinde alarmer, når der ankom beboere til asylcenteret i Tønder. Forebyggelseschef Jacob Christensen siger, at der er en tendens til, at nyetablerede asylcentre og nye beboere på centrene forårsager mange blinde alarmer.
Siden starten af 2016 og indtil 2017 har beredskabet haft 31 blinde alarmer i flygtningeboliger, som koster kommunen gebyrer på mindst 170.000 kr.
»Det er typisk, at det sker lige i starten, når der kommer nye beboere ind, som skal vænne sig til de nye forhold og brandanlæg. Det har hovedsageligt været sager med madlavning og indendørs rygning, men problemet bliver løbende mindre,« siger Jacob Christensen, der er forebyggelseschef ved Brand og Redning Sønderjylland.
Beredskabschefen ved Sønderborg Brand og Redning oplyser også, at man oplever et højt antal blindalarmer på asylcentrene. I 2016 udgjorde det 25 procent af alle forgæves udrykninger i kommunen. I 2017 har de registreret 26 tilfælde indtil videre.
»Det er et højt antal - også hvis man sammenligner det med tilsvarende beboelsesområder, der har samme antal alarmer installeret. I 2016, hvor vi havde flest, og der kom flest asylansøgere, havde vi 44 blinde alarmer, og det synes vi var et højt tal, når vi i gennemsnit måske har 120 på et år,« siger beredskabschef Bjarne Neermann, der påpeger, at det dog ikke er alle udrykninger, som bliver opkrævet et gebyr.
Bjarne Neermann ser det ikke som en urimelig belastning, men et udtryk for manglende information omkring alarmerne på stederne.
»Hvis centrene i 2016 fik 100 nye asylansøgere på kort tid, som ikke ved, hvordan det fungerer i Danmark, så er det formentlig svært at instruere dem alle på en gang,« forklarer han.
Stærkt utilfredse naboer
De mange udrykninger med blå blink og sirene har også tiltrukket sig naboernes interesse, der i en debattråd på Facebook sætter ord på problemet.
Her bekymrer mange sig især over de spildte ressourcer og økonomiske omkostninger.
'Er der mon nogen her i Ryslinge der kan lære flygtningene på Fabers Fabrikker hvordan en brandalarm virker? At man skal bruge emhætte og lade være med at ryge under brandalarmen. Der har været 5 eller 6 falske alarmer bare siden fredag eftermiddag. Tænker bare det er mange penge der bliver brugt til ingenting...' skriver Marianne Fakkenor den 3. september.
Hos Faaborg-Midtfyn Kommune har man ifølge Fyens Stiftstidende aktivt forsøgt at komme problemet til livs ved at nedsætte følsomheden på nogle af alarmerne og ved at arrangere husmøder blandt beboerne.
Blandt flere af landets beredskaber lyder budskabet, at man også der imødekommer adfærden med bedre skiltning, oplysning og dialog hver gang de forgæves rykker ud. Blandt andre forslag findes og såkaldte sociale viceværter, der ifølge Fyens Stiftstidende også skal afhjælpe flygtningenes boligudfordringer.
