Andengangsfødende føder ofte hurtigere, viser statistikken. Det erfarede 29-årige Katrine Bragenholt Melgaard Johansen fra Kongerslev i Himmerland i sidste uge, da hun fødte datteren Ronja i familiens sofa.

Blot tre og en halv time efter, at de første veer gik i gang natten til den 20. august, havde Katrine Bragenholt Melgaard Johansen bragt lille Ronja til verden.

Foto: Privatfoto
Vis mere

Fødslen forestod dog ikke uden assistance, til trods for at Katrine Bragenholt Melgaard Johansen og hendes mand ikke nåede at komme af sted til sygehuset, da vandet gik, og den vordende mor pludseligt fik massive presseveer.

Fra hendes mand slog alarm, gik der godt 15 minutter, til to Falck-reddere ankom til parrets hjem, hvor de i løbet af en halv times tid fik hjulpet lille Ronja til verden i familiens stue.

»Fra Falck-redderne kom ind af døren var de på 100 procent, og de gik i gang omgående. Det var fuldstændig fantastisk at prøve at være hovedperson i den oplevelse, det var,« fortæller den nybagte mor til bt.dk.

Læs også:

Da de stolte forældre og lille Ronja skulle transporteres til sygehuset, begyndte Katrine Bragenholt Melgaard Johansen at bløde kraftigt, men ikke på et eneste tidspunkt var den nybagte mor utryg ved situationen, fordi de to Falck-reddere var så rolige.

Foto: Privatfoto
Vis mere

»På trods af den alvorlige situation var der stadig tid til grin og humor, og det gjorde bare, at jeg følte mig super tryg hele vejen,« siger Katrine Bragenholt Melgaard Johansen, der lige siden fødslen havde tænkt på at efterlyse de to Falck-reddere for at takke dem for deres indsats.

De to Falck-reddere, som hun kun kender ved fornavn, nåede imidlertid at komme den nybagte mor i forkøbet. For fredag eftermiddag dukkede de uventet op på barselsbesøg med en mor-barn-buket til de stolte forældre, der i forvejen er forældre til Magnus på tre år.

Læs også: Se den vanvittige video: Her føder kvinde på vej til hospitaltet - i bilen

»Jeg blev super overrasket, for jeg tænkte, at det var mig, der havde brug for at takke dem på én eller anden måde, og så havde jeg ikke lige fået gjort noget ved det, fordi det hele går op i babygylp og bleskift den første uges tid. Jeg blev fuldstændig mundlam. Det var ud over al forventning, og jeg synes, det var så flot af dem,« siger hun.

Foto: Privatfoto
Vis mere

Ifølge Katrine Bragenholt Melgaard Johansen fortjener de to Falck-reddere så stor en applaus for deres indsats, at hun efterfølgende valgte at skrive om episoden på Falck Aalborgs Facebook-side.

Læs også:

At opslaget siden er blevet liket over 20.000 gange, ligesom at over 600 brugere har delt opslaget på det sociale medie, kommer imidlertid bag på den barslende mor, der til daglig arbejder som socialpædagog.

»Det var slet ikke meningen. Jeg ville skrive det inde på Falck Aalborgs Facebook-side, og så tænkte jeg, at det var det. Men jeg synes da det er fedt, og jeg synes, det er dejligt at se, at flere i dagens Danmark deler den samme holdning til et godt stykke arbejde, som jeg gør,« slutter hun.

Parrets treårige søn Magnus var heldigvis ikke hjemme under fødslen, da han var på overnatning hos sin farmor og farfar.

Foto: Privatfoto
Vis mere

Du kan læse opslaget nedenfor.