Natten til søndag blev landsholdsangriberen Nicklas Bendtner knaldet for spritkørsel i det indre københavn. Det bekræfter hans rådgiver, Jesper Lynghus, over for bt.dk.

Lynghus oplyser til bt.dk, at han ikke ved, hvor høj Bendtners promille var, men siger, at fodboldstjernen er 'ekstremt ked af det.'

Straffen afhænger af promillens størrelse og antallet af forsegelser. Herunder kan du læse, hvordan straffen for spritkørsel er i Danmark.

1. gang du kører spritkørsel:
Du får frakendt kørekortet enten betinget eller ubetinget.
Promille mellem 0,51 og 1,2 = betinget frakendelse.
Promille over 1,2 = ubetinget frakendelse i mindst 3 år.
Du får en bøde og/eller fængselsstraf.
Hvis din promille er mellem 0,51 og 2, så svarer bøden til din netto månedsløn ganget med din promille.
Er din promille over 2,0 får du 20 dages betinget fængsel og en bøde, der svarer til din netto månedsløn.
Du skal gennemføre et ”Alkohol og Trafikkursus”.
Du skal selv betale kurset, der koster 2500 kr. og varer 4 gange 2 ½ time.

2. gang du kører spritkørsel:
Du får en betinget fængselsstraf.
Promille mellem 0,5 og 2 = betinget fængsel i mindst 10 dage.
Promille over 2 = betinget fængsel i 30 dage.
Hvis du 1. gang fik betinget fængsel, får du nu ubetinget fængsel i mindst 20 dage.
Dit kørekort frakendes ubetinget.
Promille mellem 0,51 og 1,2 = ubetinget frakendelse i 3 år
Promille over 1,2 = ubetinget frakendelse i 5 år
Du får en bøde, der svarer til din netto månedsløn
Du skal gennemføre et ”Alkohol og Trafikkursus”.
Du skal selv betale kurset, der koster 2500 kr. og varer 4 gange 2 ½ time.

3. gang du kører spritkørsel:
Du får en ubetinget fængselsstraf.
Promille mellem 0,51 og 2 = ubetinget fængsel i mindst 20 dage.
Promille over 2 = ubetinget fængsel i mindst 40 dage.
Du får frakendt kørekortet ubetinget.
Promille mellem 0,51 og 1,2 = ubetinget frakendelse i 5 år
Promille over 1,2 = Ubetinget frakendelse i 10 år
Du får en bøde, der svarer til din netto månedsløn.
Du skal gennemføre et ”Alkohol og Trafikkursus”.
Du skal selv betale kurset, der koster 2500 kr. og varer 4 gange 2 ½ time.

4. gang du kører spritkørsel:
Du får fængselsstraf.
Promille mellem 0, 51 og 2 = 30 dages ubetinget fængsel.
Promille over 2 = 50 dages ubetinget fængsel.
Du får en bøde.
Du får frakendt dit kørekort ubetinget i 10 år.
Du skal gennemføre et ”Alkohol og Trafikkursus”.
Du skal selv betale kurset, der koster 2500 kr. og varer 4 gange 2 ½ time.

Kilde: sikkertrafik.dk