Udsigt til masser af bus- og flyaflysninger, manglende afhentning af skrald og meget andet. Danmark ramt af strejker.

Busselskabet Movias passagerer må vente forgæves på bussen torsdag. Der er dog enkelte linjer, der kører. Trafikselskabet Movia, der står for busdrift i hovedstadsområdet og andre dele af Sjælland, er blevet ramt af strejke blandt chaufførern - Vores kunder må indstille sig på, at busserne ikke kommer ud at køre her til morgen, så derfor er de nødt til at finde andre måder at komme på arbejde på, udtaler Movias administrerende direktør, Dorthe Nøhr Pedersen, tidligt torsdag. Det er dog ikke samtlige buslinjer, der er ramt af strejken.Situationen kan dog ændre sig, og kunderne anbefales at holde øje med Moviatrafik.dk, som dagen igennem informerer om, hvilke ruter der trods arbejdsnedlæggelsen gennemfører den sædvanlige kørsel. Dorthe Nøhr Pedersen oplyser, at Movia "indtil videre" opretholder rejsegarantien. Ifølge Movias almindelige regler gælder rejsegarantien normalt ikke ved strejke og "indtil videre" dækker over, at muligheden for rejsegaranti muligvis forsvinder, hvis strejker fortsætter. - Vi vil gerne afbøde skadesvirkningerne for vores kunder. Lige nu regner vi med og håber på, at det bliver en kortvarig konflikt, men det er klart, vi kan blive nødt til at revurdere rejsegarantien, siger Dorthe Nøhr Pedersen til bt.dk. Garantien betyder, at kunder, der venter forgæves i mere end 20 minutter på en bus, kan tage en taxi og efterfølgende få udgiften refunderet - dog maksimalt 300 kroner. Både Nordjyllands Trafikselskab og Sydtrafik understreger, at deres rejsegaranti ikke gælder ved arbejdsnedlæggelser.  I Aalborg og dele af det øvrige Nordjylland har chaufførerne også nedlagt arbejdet, oplyser Nordjyllands Trafikselskab. Det betyder, at passagererne ikke kan køre med by- og metrobusser. Busserne til og fra Aalborg Busterminal vil også være påvirket. Bybusserne i Esbjerg bliver også i garagen i dag, fortæller tillidsmand ved Pan Bus, Bent Larsen, til jv.dk. - Der var cirka 30 fremmødte til vores møde her til morgen, og kun en enkelt var imod, at vi nedlagde arbejdet, siger han. . Lufthavnen råder derfor passagererne til at kontakte deres flyselskab eller rejsebureau torsdag morgen og derudover holde øje med lufthavnens hjemmeside. 60.000 passagerer går hver dag igennem Københavns Lufthavn. En eventuel strejke kan ikke undgå at give forsinkelser og muligvis også aflysninger og mistet bagage. Derudover meldes der også om strejker blandt landets  ,  og  arbejdere.
Er det i orden, at de strejker. Deltag i debatten her.