En skærpet kontrol har fået hospitalerne til at oppe sig, så stort set alle patienter i dag behandles inden for tidsfristerne i loven.

Antallet af kræftpatienter, som snydes for deres ret til hurtig behandling mod den frygtede sygdom, er stærkt på retur, skriver Berlingske. En skærpet kontrol med hospitalerne har betydet, at stort set alle patienter i dag bliver undersøgt og behandlet inden for de tidsfrister, som er fastsat i loven.

Det fremgår af en gennemgang af de indberetninger, som regionerne skal sende til Sundhedsstyrelsen hver eneste gang, loven er brudt, og patienten ikke har fået tilbudt behandling inden for tidsfristerne enten på sit eget sygehus eller et andet sygehus i Danmark eller udlandet.

Systemet med månedlige indberetninger blev indført for ét år siden efter voldsom kritik af de lange ventetider for mange kræftpatienter, og ifølge en optælling, som Berlingske har foretaget, er der indtil nu kommet mellem 115 og 120 indberetninger, hvor patienter har ventet længere, end loven foreskriver.

Langt de fleste kom i de to første måneder, februar og marts 2012, hvor regionerne indberettede 89 brud på loven om maksimal ventetid. Efterfølgende har der blot været mellem én og fem indberetninger om måneden, og i en enkelt måned er der ikke registreret ét eneste brud på loven. Tallene skal holdes op imod, at der hvert år er mellem 30.000 og 35.000 danskere, som får stillet en kræftdiagnose.

- Systemet med indberetninger har klart virket. Det har betydet, at der er kommet et betydeligt politisk og ledelsesmæssigt fokus på, at en ordentlig behandling også indebærer, at patienterne kommer hurtigt til, og at der derfor skal sættes ind de steder, hvor der sker forsinkelser. Det gavner rigtigt mange patienter. Der er ikke længere nogen, som sejler rundt i måneder, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) gennemtrumfede systemet med indberetninger i januar 2012 efter en række kritiske artikler om meget lange ventetider for kræftpatienter. Særligt grelt stod det til for patienter med den meget aggressive kræft i bugspytkirtlen. Det kom desuden frem, at læger på Odense Universitetshospital undlod at viderehenvise patienter til ledig kapacitet på Aalborg Universitetshospital i tilfælde, hvor tidsfristerne var overskredet, fordi man ikke mente, at kvaliteten der var i orden.

- Det var ikke alle, der var begejstrede, da jeg pålagde regionerne at indberette til Sundhedsstyrelsen, om ventetiderne overholdes. Men her et år efter kan jeg konstatere, at der er kommet langt større fokus på de maksimale ventetider rundt om på sygehusene, og at der i dag er forholdsvis få indberetninger om ventetidsoverskridelser. Det kan jeg naturligvis kun være tilfreds med, siger Astrid Krag.

Loven om maksimale ventetider blev indført omkring årtusindeskiftet, og der har også tidligere været problemer med at overholde tidsfristerne, ligesom der har været store bureaukratstridigheder om, hvem der havde ansvaret for at skaffe kræftpatienterne hurtig hjælp. I en periode var det nødvendigt at sende patienter til strålebehandling i udlandet for at overholde tidsfristerne.

Aktuelt er det Region Midtjylland, der har størst problemer med at overholde tidsfristerne. Regionen har netop indberettet ni brud på loven, og det skrider især på det urologiske område. Derfor kræver politikerne nu ugentlige rapporter fra afdelingen.

- Det er ikke godt nok. Og med systemet skærper vi nu fokus, så vi hele tiden kigger fagfolkene i kortene, siger regionsrådsformand og formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).

Flest indberetninger, 70, er kommet fra Region Syddanmark, fulgt af Region Midtjylland med 26, mens der ikke er kommet én eneste fra Region Sjælland.