I videoen herover kan du se, hvordan det så ud, da en Airbus A380 for få dage siden for første gang landede som et kommercielt passagerfly i Københavns Lufthavn.

Det var under stor medibevågenhed, da verdens største passagerfly en Airbus A380 fra Emirates Airlines for få dage siden for første gang indtog Københavns Lufthavn ved en kommeciel flyvning. Men allerede nu er der problemer i Københavns Lufthavn med kæmpeflyet, der er blevet rømmet og turen udskudt på ubestemt tid.

Al begyndelse er som bekendt svær. Det må både Københavns Lufthavn og Emirates nok sande. For her til eftermiddag er en flyvning med det enorme fly med retning mod Dubai blevet udskudt på ubestemt tid, og de mange passagerer ombord er blevet ledt ud af flyet igen, da der er opstået et problem med en ridset dørkarm på flyet.

BTs mand ombord på flyet, der skulle flyve mod Dubai lørdag eftermiddag, fortæller, at efter de mange passagerer var kommet ombord, blev de bedt om at forlade flyet og vente.

Passagerer i Airbus A380 rømmes fra flyet
Passagerer i Airbus A380 rømmes fra flyet
Vis mere

Hos Københavns Lufthavn er man klar over problemet med kæmpeflyet, der kan have op mod 615 passagerer ombord.

'Ridse i dørkarm'
»Der er kommet en ridse i en dørkarm på flyet, efter den rampe, som leder folk ombord på flyet, faldt en smule ned og så ridsede døren. Det er et teknisk problem, som har givet forsinkelsen. Og nu har de så åbenbart valgt at rømme flyet. Det skete omkring klokken 15.30, og der er teknikere på stedet. Men jeg ved ikke, hvornår flyet er parat til at flyve,« siger kommunikationsmedarbejder hos Københavns Lufthavn Morten Bro til BT.

Læs også: Nu er lufthavnen klar: Snart lander verdens største passagerfly i Danmark

Det stor passagerfly har en lidt anden konstruktion end de fleste andre fly, der letter og lander i Københavns Lufthavn. Der er nemlig to etager til flyets passagerer.

Derfor er den tilgangsrampe, som leder folk ombord, også i to etager. Og det skulle være netop den rampe, som har lavet ridsen i døren.

Her ses flyet, som det ser ud på standpladsen, efter passagererne er blevet ledt ud igen.
Her ses flyet, som det ser ud på standpladsen, efter passagererne er blevet ledt ud igen.
Vis mere

Men ifølge Morten Bro, så er ridsen ikke en sikkerhedsfare for passagererne.

»Grunden til at passagererne ledes af flyet igen er, at de ikke skal sidde i flyet og vente. I stedet kommer de ud, når man ikke ved, hvor lang tid reparationerne varer, så de kan strække benene. Det er en fejl, som kan ske. Og det er ikke farligt,« understreger Mortenb Bro.

Læs også: 'Faxe' og 'Store Larsen' så på: Her lander verdens største passagerfly i Danmark

Du kan se billeder af flyet, hvor det holder på pladsen i lufthavnen, samt billeder indefra flyet, mens det rømmes her i artiklen.

Hvornår flyet er parat til takeoff er endnu ikke klart. Og derfor må de mange passagerer ombord væbne sig med tålmodighed.