Mistede ben som 5-årig. Nu kæmper 21-årige Ahmad Walid fra Hørning for andres ret til at gå.

Han var 5 år gammel, da han blev et offer for krigen i Afghanistan. Blev et tilfældigt offer for talebans kugleregn i den lille landsby 100 km. udenfor Kabul, hvor han boede sammen med sine forældre og syv søskende. Blev et enkelt lille nummer i den store statistik og mistede sit ene ben.

I dag er Ahmad Walid Rashidi 21, bor i Hørning i Midtjylland, læser til medicin i Århus. Og kæmper for andres ret til at leve livet. Ved at kunne gå.

- Jeg har aldrig været ked af at miste mit ben. Er virkelig glad for, at kuglerne ramte mig i stedet for min mor eller en af mine søskende. Nogen gange er det dét eneste, der holder mig oppe. Men jeg kan leve et liv, fordi jeg fik en protese. Det er der tusinde-vis af børn, kvinder og mænd i Afghanistan, der ikke kan. Og jeg har altid svoret, at jeg ville kæmpe for alle de andre, den dag jeg kunne, kommer det med tyk vestjysk accent fra Ahmad Walid, som lørdag eftermiddag stod og løb - takket være en speciel løbeprotese - i spidsen for et byløb i København, hvor overskuddet netop går til indkøb af brugte proteser til ofrene i Afghanistan.

Da han i 1996 selv blev fanget i krydsilden, var han heldig. Blev udvalgt som ét af de 118 børn fra 10 nationer, som Røde Kors årligt sender til behandling i udlandet. Ahmad Walid havnede i Tyskland.

- Det var frygteligt, at blive revet væk fra sine forældre i den alder. For at vi ikke skulle få hjemve, fik vi at vide, at vores forældre var døde. Så græd vi mindre, fortæller han.

Da han efter et år kom tilbage til Afghanistan med sin første ben-protese, var løgnen næsten gået i opfyldelse. En bombe var landet i familiens have. Og havde slået faderen ihjel. I 2000 landede resterne af familien i Danmark, nærmere bestemt Vestjylland, som kvote to flygtninge.

Nu hvor studentereksamen er taget, medicinstudiet i gang, er tiden kommet til at hjælpe andre. Sammen med bl.a. Bandagist-centret i Risskov og med egne sammensparede midler, var Ahmad Walid tidligere i år i Afghanistan med indsamlede brugte proteser, der kan hjælpe andre til at få et liv. Og efter at have set, hvor stort - og alt afgørende for livskvaliteten - behovet er, har han nu startet projekt walkingfuture.dk, for at rejse penge til endnu flere. Og løbet lørdag havde samme mål.

- Tænk på hvor heldig jeg er, at jeg også har fået bevilget en løbe-protese, smiler han.

- Nu løber vi for dem, der ikke kan!

Ahmad Walid Rashidi blev i øvrigt nummer fire.