År for år falder erhvervsskolernes popularitet blandt de unge. Uddannelsesministeren har en plan, men direktør for erhvervsskolerne ønsker færre skåltaler og mere action.

På 11 år er erhvervsskolernes popularitet dalet med en gennemsnitsfart på ét procentpoint om året. Søgningen til de 112 forskellige erhvervsuddannelser var i 2001 31,7 procent, i år søger kun 20,4 procent af eleverne, der forlader grundskolen til sommer, ind på en erhvervsuddannelse. Det skriver Berlingske.

I bund og grund forstår undervisningsminister Christine Antorini (S) godt, at de unge vælger bøgerne på gymnasiet frem for træspåner, murerske og dejskraber på erhvervsskolerne. Hele 70 procent af en ungdomsårgang siger helle for en gymnasial uddannelse efter grundskolen.

Erhvervsuddannelserne er nemlig et »lotteri«, hvor svendebrevet afhænger af en praktikplads, og de er en mangelvare.

- De unge skal opleve, at de får en god uddannelse, når de kommer på en erhvervsskole. Desværre har holdningen i mange år været, at ’jamen, kan du ikke andet, så kan du da starte på en erhvervsskole’, siger Christine Antorini.

Der er brug for et bedre image, og hun har tre konkrete forslag i tasken til at vende erhvervsskolernes popularitet. Først og fremmest vil hun og regeringen til de kommende trepartsforhandlinger arbejde for at sikre en praktikpladsgaranti.

Et andet redskab til at vende den negative kurve er højniveauspor – hvor man tager både en studentereksamen og en erhvervsskoleuddannelse. Det skal være et tilbud til dem, der gerne vil tage en videregående uddannelse efter erhvervsskolen. Faktisk tager hver tiende student en erhvervsuddannelse efter deres studentereksamen, og det koster årligt 600 mio. kroner.

I ministerudvalget, der skal sikre, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, vil Christine Antorini senest ved årets udgang give et bud på en tredje løsning – en såkaldt flexuddannelse.

- Den skal være for de unge, som vi på forhånd ved ikke kan gennemføre en gymnasial eller erhvervsuddannelse. Det betyder, at erhvervsuddannelserne kan løfte kvaliteten for den gruppe, som den altid har været tiltænkt, siger Christine Antorini til Berlingske.

Direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, erkender blankt, at erhvervsuddannelserne har tabt terræn. Men ifølge ham er undervisningsministerens handlingsplan slet ikke nok.

Der skal mere til:

Alle siger de rigtige ting, der er bare ikke nogen, der handler. Skåltaler bliver holdt, men action savnes. Man er meget ambitiøs på de videregående uddannelsers vegne, men man er simpelthen uambitiøs, når det gælder erhvervsuddannelser, siger han.