Både Dansk Erhverv og undervisere på universiteterne efterspørger muligheden for at gøre det sværere for unge at blive optaget på de naturviden-skabelige uddannelser. Men højere krav kan spænde ben for dygtige studerende.
Hvis man skal læse psykologi i København, skal man være en af de absolut skarpeste i gymnasiet. Sidste år krævede det 11,4 i karaktergennemsnit at blive optaget på studiet, hvor man kan lære, hvordan mennesker tænker, føler, oplever og handler.
Dét er ikke nødvendigt, hvis man vil læse kemi. Her kommer alle ind, hvis de har en bestået studentereksamen med mindst 02 i de rigtige fag.
»Det sender et signal om, at kemi er lettere end psykologi, og det er det bare ikke. Tværtimod. Vi er ikke særligt begejstrede for frit optag. Frit optag sender et signal om, at det er andenrangsuddannelser, og det er det langtfra. Optagelsessystemet mangler en forventningsafstemning og en strømpil til de unge om, hvad et studie kræver,« siger Mette Fjord Sørensen, som er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Organisationen så gerne, at der blev indført et højere karakterkrav end 02 for at blive optaget på de naturvidenskabelige uddannelser – enten som krav til gennemsnittet eller til specifikke fag på A- eller B-niveau.
Dansk Erhverv bifalder derfor, at flere universiteter afskaffer frit optag og indfører adgangsbegrænsning, skriver Berlingske.
Som Berlingske skrev i mandag, kan det blive sværere at blive optaget på universitetet de kommende år. Fra 2017 kræver det for eksempel 8,0 i gennemsnit eller i relevante fag at blive optaget på fysik eller kemi i kvote 1 på Syddansk Universitet, mens karakterkravet til datalogi er 7,0.
Hidtil har der været frit optag på de pågældende uddannelser. På mange naturvidenskabelige fakulteter går man da også og grubler i disse år. Skal man afskaffe frit optag og indføre skrappere adgangskrav, så de unge i højere grad bliver forberedt på, hvilke krav der venter dem? Eller risikerer man at sortere dygtige studerende fra ved at indføre krav om højere karakterer?
»Vi har diskuteret det meget. Det har længe været et problem at få nok kemistuderende. Da jeg startede som institutleder for otte år siden, havde vi kun 30 ansøgere. De seneste år har vi haft omkring 80, men vi har plads til 100,« siger Michael Bols, som er institutleder på kemi på Københavns Universitet.
På mange naturvidenskabelige uddannelser er der ikke krav om et bestemt karaktergennemsnit, men der er krav om, at man skal have haft matematik på A-niveau og ofte fysik eller kemi på A- eller B-niveau. Men mange undervisere efterspørger skrappere krav end blot »bestået«.
»Mange af vores lærere kunne godt tænke sig en form for adgangsbegrænsning, som kunne vejlede de studerende om det faglige niveau. Der er en del af vores lærere, der mener, at de førsteårsstuderende har svært ved det faglige niveau,« forklarer Michael Bols.
Indtil videre har instituttet dog valgt at fastholde det bestående. Dels er karaktergennemsnittet for studiet ganske pænt. Dels vil højere adgangskrav sende et underligt signal i en tid, hvor man netop arbejder for at udvide antallet af studiepladser på uddannelser med gode jobmuligheder.
Michael Bols lægger da heller ikke skjul på, at instituttet gør sit yderste for at få flere unge gjort interesserede i kemi gennem videoer med studerende og åbent hus-arrangementer.
»Vi er i en markedsføringssituation. Det har været vigtigt at prøve at få lokket nogle herind, så selvfølgelig prøver vi at sælge kemi som noget spændende. Men jeg mener ikke, at vi går over grænsen,« siger han.
»Jeg tror, at det lave ansøgertal og det høje frafald skyldes, at folk har ikke en flyvende idé om, hvad vi laver«
På Roskilde Universitet er der adgangsbegrænsning på alle bacheloruddannelser – undtagen den naturvidenskabelige, hvor der er åbent optag.
»Det er logisk, at man har en form for adgangsbegrænsning på uddannelserne. Men det er svært for universiteterne at lave adgangsbegrænsning til naturvidenskab, når der er frie pladser alle steder. Men for at komme ind på naturvidenskab skal man trods alt have gennemført et højt og krævende niveau i matematik, fysik og kemi. Et bestået A-niveau er et relevant krav, men jeg vil godt medgive, at et 02-tal ikke er noget at råbe hurra for,« siger Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.
