Statsministeren fortæller for første gang om indholdet i en ny skolereform. Danske børn skal have en længere skoledag og lære engelsk tidligere.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lægger op til, at danske skolebørn skal have engelsk allerede fra 1. klasse. Det er en del af regeringens udspil til en folkeskolereform, som ventes præsenteret på tirsdag, og som vil forlænge elevernes skoledag markant. Med reformen vil eleverne også få én ekstra lektion om ugen i både dansk og matematik fra 4.-9. klasse. Målet er at uddanne danmarkshistoriens dygtigste generation.
- Ledetråden er, at, vi tror, børnene bliver dygtigere, hvis de tilbringer mere tid med lærerne, og hvis de får en mere sammenhængende skoledag. Vi vil gerne have, at eleverne kommer i gang med engelsk allerede fra 1. og 2. klasse, siger Helle Thorning-Schmidt.
I dag er der i hver klasse tre til fire børn, som kommer ud af skolen og ikke kan læse og skrive i en grad, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
- Det er en udfordring, som skriger på os, siger Helle Thorning-Schmidt, som vil indføre »aktivitetstimer«, hvor børnene lærer gennem bevægelse og temaforløb, 13 timer om ugen i de små klasser og fem til ti timer om ugen i de store klasser.
Statsministeren vil tilføre »flere milliarder til folkeskolen«, men reformen hviler først og fremmest på den forudsætning, at folkeskolelærerne skal bruge mere tid på undervisning fremfor forberedelse. Det har ført til protester fra Danmarks Lærerforening, men det store oppositionsparti Venstre støtter statsministerens bestræbelser.
- Den skole vil jeg godt være med på. Og det, der skal til for, at de her forandringer kan ske, er, at der tages hul på diskussionen om, hvordan lærernes arbejdstid tilrettelægges, siger Karen Ellemann, uddannelsesordfører for Venstre.
Hun er både enig i, at eleverne bør have engelsk fra 1. klasse og betegner indførelsen af aktivitetstimer som »en rigtig idé«.
I alt vil eleverne få 800 ekstra undervisningslektioner over et helt skoleforløb set i forhold til i dag.
- Det er en vigtig og jordnær reform af folkeskolen, som bygger på sund fornuft fremfor ideologi. Nu tager man fat på at sikre mere tid til undervisning, og det er ikke sket tidligere, selv om vi ligger lavt i forhold til andre lande, siger Niels Egelund, professor i pædagogik på Aarhus Universitet.
