Engang var han en af Danmarks rigeste, men siden gik hans livsværk konkurs. Det fattige københavner-barn, der viste sig at besidde et fantastisk handelstalent, har dog aldrig ladet sig slå ud. Og fredag kan Tæppe-Jensen fejre sin 90 års fødselsdag på sit store gods.

At han skulle ende som godsejer, mangemillionær og i en periode være en af Danmarks rigeste, stod aldrig skrevet i kortene for Jørn E. Jensen. Og at han endda skulle handle med diktatoren Gaddafi og feste med den britiske dronning, havde han næppe haft fantasi til bare at drømme om.

Ikke desto mindre er det sådan, det blev. Og den aldrende forrentningsmand, der i folkemunde er kendt som Tæppe-Jensen og som voksede op som et fattigt københavnerbarn, kan fredag fejre sin 90 års fødselsdag på sit flotte gods ved Jægerspris.

Nøglen til Jørn E. Jensens kæmpe succes skal findes i hans store handelstalent – og i hans gode idé, nemlig stiftelsen af Tæppeland. Mange husker nok stadig den nu hedengangne tæppe-forretning med de kulørte ruller på taget, som med årene kunne ses mange steder i det danske landskab – men de færreste kender nok historien bag.

Historien er ellers en H.C. Andersen-fortælling værdig og rummer både slid, succes, fald og håb.

Som søn af forældrene Harald og Agda Jensen, der arbejdede som henholdsvis chauffør og husholderske, da de mødte hinanden, lærte Jørn E. Jensen hurtigt, at det var hårdt arbejde, der skulle til.

Kun seks år gammel måtte han dog se forældrenes drøm om et husmandssted i Nordjylland gå i stykker, da familiens hjem røg på tvangsauktion.

»Naboen måtte komme og skyde vores hund, inden vi flyttede. Det var meget værre end at gå neden om med tæppeforretningen,« har Jørn E. Jensen tidligere fortalt i et større interview med BT.

Efter tvangsauktionen flyttede familien til København - og til et liv i fattigdom. Familien, der udover forældrene og den lille Jørn, talte hans tre søstre, måtte bo i en to-værelses lejlighed på Østerbro i København. Flere gange måtte børnene have tøjhjælp fra kommunen.

Og det var her, at den lille Jørn E. Jensen lærte, at det var vigtigt at kunne klare sig selv.

Med årene kom familien bedre økonomisk på fode, og Jørn E. Jensen kom som 14-årig i lære som handels-og kontorassistent på bomuldsfabrikkerne.

Og det var den lærdom, han siden skulle bruge som fundament i sit tæppeimperium. Efter krigen forsøgte han sig først som isenkræmmer, men besluttede i stedet at rejse ud og opleve verden. Da han i 1950 vendte hjem begyndte startskuddet til det store tæppeeventyr for alvor begyndte.

Han fik job hos en tæppehandler i Bredgade i København.

»"Da jeg havde været der i et års tid, tænkte jeg: ' Hvis de kan sælge tæpper, så kan du sgu også'. Og så åbnede jeg min egen forretning i Istedgade, hvor jeg betalte 50 kr. om måneden i leje,« har Jørn E. Jensen fortalt til BT.

Forretningen blev hurtigt en succes, og i 1964 ejede Jensen hele seks tæppeforretninger i hovedstaden samt 19 i provinsen.

I 1969 åbnede tæppehandleren Danmarks første supermarked for tæpper. Den store butik blev placeret i Albertslund og fik navnet 'Tæppeland'. Butikken blev hurtigt en kæmpesucces, og Jørn E. Jensen udvidede konceptet til hele landet – og til store dele af verden.

Mens millionerne begyndte at rulle ind på kontoen, så Jensen hele tiden nye muligheder for sig. Restaurantdrift i Australien, charterfly i England og kvægbrug i Afrika.

»Jeg solgte blandt andet køer til Gaddafi. Så kom hans folk og gjorde forretninger med mig,« har den aldrende erhvervsmand fortalt.

Blandt de mange eventyr han har oplevet, var også en fest hos den britiske dronning. Sammen med sin kone Jytte var han inviteret, efter at Tæppeland i forbindelse med en engelsk uge i Danmark i 1972 havde taget imod besøg fra hertugen og hertuginden af Kent. På slottet fik parret hilst på både dronningen og prins Philip.

»De var der begge to. Prins Philip stod med en stok og pillede ukrudt op af græsplænen, fordi han kedede sig, mens alle folk skulle hilse på dronningen,« har den aldrende tæppe-mand berettet til BT.

Artiklen fortsætter under billedet

Jørn E. Jensen, der stiftede Tæppeland, fylder 90 år. Her ses han på sit gods i 2013. Vis mere

Storhedstiden for hans tæppeimperium var 1980’erne og 90’erne, hvor han havde mere end 300 butikker fra Danmark til Australien. På et tidspunkt var omsætningen oppe på svimlende 2,2 milliarder kroner, selskabets egenkapital var på over en halv mia. kr., og Jensens to døtre, der hver ejede 20 pct. af aktierne i koncernen, blev placeret på lister over Danmarks rigeste kvinder. Jørn E. Jensens egen formue blev vurderet til knap en milliard kroner, og han var derfor også blandt Danmarks rigeste mænd.

Tæppe-Jensens store drøm var, at hans tæppeimperium en dag skulle gå i arv til næste generation i familien, men sådan skulle det ikke gå. Ingen af børnene var synderligt interesserede i at overtage, og da sønnen Christian alligevel forsøgte, gik det ikke som forventet. Millionerne begyndte at fosse ud, og problemer med banken besværliggjorde det hele. Sønnen havde ikke ’kræmmersjælen’, har Jørn E. Jensen forklaret efterfølgende.

Jørn E. Jensen kæmpede efterfølgende i en årrække på at rette skuden op, men i 2011 endte han med at fusionere Tæppeland med Biva. Ifølge dagbladet Børsen blev Tæppeland solgt til en pris tæt på 0 kr. Jensen fik ti pct. af aktierne i det fusionerede selskab, men hans formue var svundet markant.

To år efter blev det fusionerede selskab erklæret konkurs, men Tæppe-Jensen købte sit livsværk fri af konkursboet. I januar 2014 meddelte han dog, at han solgte igen, så det fremover kun blev ejet af norske In Home. Allerede 22. oktober 2014 var det dog slut for Tæppe-Jensens livsværk, da Tæppeland gik konkurs atter engang.

Jørn E. Jensen ejer godset Orebjerg ved Jægerspris, hvor han i anledning af sin fødselsdag også holder reception og fest.

Da BT interviewede Jørn E. Jensen i 2013 ville han ikke afsløre, hvor mange penge han havde tilbage af den engang så svulmende formue. Men regnskaber viste, at familieselskabet Jensen Group A/ S dengang havde en egenkapital på knap 40 mio. kr.

Rigmanden afslørede dog, at han aldrig havde sluppet barndommens trange kår.

»Jeg er stadigvæk lidt nærig med småting, f. eks. når jeg er nede at handle. Jeg tænker over, hvad ting koster, og om det er nødvendigt,« fortalte han.