Hvad gør man, når man har købt et ubeboeligt hus, er klemt i en årelang forsikringssag og rammer en depression, der sender én mod afgrunden? Henning Elsner tog konsekvensen. Nu lever han på landevejen med cykelanhænger og solenergianlæg.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Regnen trommer ned. Henning Elsner sidder i ly i et af Danmarks mange læskure, som man for en lille mønt kan overnatte i. Bag ham ligger hans oppustelige liggeunderlag, sovepose og en pakke kiks.- Jeg ville have sovet i et telt, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var bedre at sove i de her læskure. Jeg skal hele tiden videre, og når det nu regner meget, er det ofte vådt, og det har ikke godt af at blive pakket sammen vådt, siger Henning Elsner.
Vi er på en teltplads i Andrup, en lille by få kilometer uden for Esbjerg, eller 227 kilometer fra det hus på Lolland, der skulle have realiseret 42-årige Henning Elsners drøm om et hjem på landet. 227 kilometer fra det hus, han købte, men som via en forsikringssag endte med at gøre ham hjemløs.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
Nej, regnen er ikke det eneste, Henning Elsner har søgt ly for. Herude føler han sig i læ for samfundet, rudekuverterne og forsikringsselskaber, som han føler sig forrådt og kørt i sænk af.
Nu er han landevejsridder. Ikke sådan en med barnevogn, rævehale og slibesten, men sådan en med cykelanhænger, computer og solenergiceller.
Hans eneste følgesvend er makkeren Felix, en et-årig jack russel-terrier. Sammen har de taget turen fra hovedstaden over Sjælland til Djursland, op forbi Skagen og ned gennem Vestjylland, og nu er de her, 1601 kilometer senere. Det viser cykelcomputeren.
Den rådnede drøm
I 2004 forelskede Henning Elsner sig i et gult murstenshus med hønsehus og have i den lille by Søllested på Lolland.
Han var opvokset i København, uddannet bager, og som bager arbejdede han. Han havde aldrig mødt den rette, så gift var han ikke, og børn havde han aldrig fået, men drømmen om at bo på landet havde han.
Han trængte til at komme derud og begynde på en frisk i kontakt med naturen og den stilhed, storbyen ikke kunne levere.
Gulvet i det gule 1975-hus til en million kroner hældede godt nok en smule i den ene ende af stuen, men det virkede solidt med nyt tag og en tilstandsrapport, der kun omtalte små, ubetydelige skader. Så han købte det.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
Fem år efter fik han et chok.
Han havde besluttet at give det gamle hus en kærlig hånd. Fliserne i gangen skulle skiftes ud, og når han nu var i gang, ville han også have ordnet det hældende gulv i stuen. Men da han hev de tre meter gulv af, viste træværket sig at være pilråddent, og fundamentet af kampesten gemte på den værste hemmelighed: Huset grunddele var fra 1875, 100 år ældre end det, han havde skrevet under på i købsaftalen.
Men det stoppede ikke her.
I takt med at han fik hevet mere gulv op og vægge ned, viste mere af det skjulte træværk sig flere steder i huset at være råddent, ligesom isoleringen flere steder var lavet forkert eller helt manglede.
Huset var ubeboeligt.
Meget alene
- Du bliver her, Felix.
Henning Elsner siger det højt og bestemt. Regnen er stoppet og en børnehave er kommet forbi på den ellers øde teltplads. Felix sætter sig pænt og vagtsomt i græsset.
- Når man går rundt som jeg, er man meget alene, og så er det rart at snakke med folk. Det gælder også børn, og de kommer tit og snakker lidt med Felix, siger han og kigger på børnene, der leger i de andre læskure på teltpladsen.
- På grund af sagen isolerede jeg mig. Jeg snakkede ikke med min familie længere, og jeg havde ikke overskud til at se nogen. Når telefonen ringede, var jeg i så dårligt humør, at jeg bare lod den ringe. Jeg mistede mange venner og bekendte, siger Henning Elsner.
Den rådne sag
Han går hen til cykelanhængeren. Det er blevet frokosttid, så han vil koge nogle kartofler på sit lille blus. Hans ting er pakket i små kasser, så de er lettere at komme til, og han hiver dem en efter en op af anhængeren, til han finder blus, kartofler og salt.
- Jeg har ikke rigtig spist af min egen mad, for jeg får simpelthen så meget, når jeg kommer rundt. En dag vågnede jeg, hvor der lå to koteletter, noget hundemad og 100 kroner. Det er stort, siger Henning Elsner.
Henning Elsner anmeldte skaderne i huset til sit forsikringsselskab, Topdanmark, over sin ejerskifteforsikring, som skulle dække skjulte bygningsskader.
Topdanmark anerkendte skaderne og ville udbedre dem, men Henning Elsner og hans rådgivere var ikke tilfredse. De accepterede ikke Topdanmarks foreslåede renoveringsmetode. Den virkede som den hurtige løsning.
Herfra trak sagen i langdrag.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
Topdanmark ville ikke længere udbedre skaderne, og for andet år i træk blev forår til sommer, og sommer til efterår uden en afgørelse.
I huset på Lolland sad Henning Elsner. Sagen havde tappet ham for kræfter, og han ramtes af en depression.
Efter flere års pendling mellem Lolland og København, hvor han stadig havde sit job som bager, havde han endelig fået arbejde i Nakskov. Men i depressionens vold magtede han ikke at passe det.
- En ting er helt sikkert, jeg kan ikke blive i huset, det hænger mig langt ud af halsen, skrev Henning Elsner i sin dagbog.
- Der er ikke rigtigt nogen steder, jeg kan opholde mig i huset, på nær et lille værelse på første sal. Jeg skal op ad stigen og har flere gange været ved at falde ned gennem hullet, som forbinder stuen med første sal. Desuden kan jeg ikke varme huset op, og det er allerede begyndt at blive koldt i huset. Tankerne flyver rundt i mit hoved, hvad skal jeg gøre?
Han kiggede ud på hønsehuset i haven og fik en idé. Han pakkede sine ting og pillede hønsehuset ned, stillede det op hos en af de tilbageværende bekendte og boede så her med sin hundehvalp Felix.
Det rådne forlig
I foråret 2011 indgik Henning Elsners advokat og Topdanmark et forlig på 213.000 kroner til at udbedre husets skader, men efter to års stilstand var pengene ikke tilstrækkelige.
Henning Elsner var arbejdsløs og betalte stadig af på lånet for huset, som han hverken kunne bruge eller sælge. Rudekuverterne nåede ham til halsen.
- Det gik op for mig, at jeg var nødt til at skride fra det hele, siger Henning Elsner.
Han solgte sine ting. Fjernsyn, musikanlæg og meget andet røg, og for pengene købte han en cykel, en cykelanhænger, et telt og solcelleanlæg.
Turen ud i Danmark begyndte.
Henning Elsner har spist kartoflerne med lidt mayonnaise. Skyerne åbner for solen, og solcellerne suger energi til sig og lagrer strømmen i batteriet nede blandt alle kasserne.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
Strømmen bruger han i sin lille bærbare computer, som han holder sin dagbog opdateret med på sin hjemmeside. Adressen står på siden af hans cykelanhænger:
’TOP-DANMARK-GJORDEMIGHJEMLOES.DK’
Løbet er kørt
B.T. har talt med Topdanmark, og forsikringsselskabet afviser, at de har gjort Henning Elsner hjemløs. De mener ikke, der er en direkte forbindelse mellem den lange sag og hans beslutning om at gå fra hus og hverdag. Til gengæld erkender de, at det første år af sagsbehandlingen kun burde have taget få måneder.
Hvad siger du til det?
- Nu, hvor jeg har mistet det hele, tænker jeg ikke så meget over det, siger Henning Elsner.
- For skulle jeg sidde og spekulere for meget over de der ting, får jeg det bare dårligt igen. Nu er det løb ligesom kørt, og jeg må prøve at få det bedste ud af det. Men det ærgrer mig selvfølgelig, for havde de nu ordnet det i løbet af to måneder, så havde jeg boet der endnu, i mit drømmehus, og haft mit liv, siger han.
Nu går turen videre rundt i landet. Hans mål er at komme ud med sit budskab på Fyn og Sjælland, inden han til vinter vil være synlig på Strøget og Rådhuspladsen i København. Og så vil han stille sig op ude foran Topdanmarks hovedsæde i Ballerup
Hvor længer bliver du ved?
- Umiddelbart de næste tre-fem år. Det kommer an på, om Topdanmark reagerer. Gør de ikke det, så fortsætter jeg.
B.T. mødte Henning Elsner i Andrup den 29. august. Efter Andrup gik han sydpå til Højer i Sønderjylland, inden han nu er i Ebeltoft. Han har nu tilbagelagt over 2000 kilometer.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
