Emilie Mengs far efterlyste i et interview i BT i fredags mere overvågning i det offentlige rum for hurtigere at kunne opklare forbrydelser som den, der blev begået mod hans datter. Politikerne er dog uenige om, hvorvidt det er en god ide.

»Vi er enige med Emilie Mengs far«. Sådan lyder det uden tøven fra retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF), da BT spørger ham om, hvorvidt han også synes, der er behov for mere video-overvågning.

Spørgsmålet stiller vi efter, at Emilie Mengs far, Nicolai Skovgård, i et åbenhjertigt interview i BT fortalte om sin sorg over tabet af sin 17-årige datter, Emilie Meng.

Pigen forsvandt sporløst ved Korsør Station d. 10. juli 2016 efter en glad aften i byen med to veninder. Fem måneder senere blev hendes lig fundet liggende i en sumpet tørvesø ved Borup på Midtsjælland, da en hundelufter tilfældigvis gik forbi. Politiet mener, pigen har været udsat for en forbrydelse.

Nicolai Skovgård udtrykte frustration over, at den danske lovgivning ikke levner mulighed for mere kameraovervågning i det offentlige rum. For så ville forbrydelsen mod hans datter være opklaret for længst, mener han.

»Langt de fleste mennesker har ikke noget udestående med nogen, og når man ikke har det, så er der heller ikke noget problem i at blive overvåget, for man har jo ikke noget i klemme. Med flere kameraer i det offentlige rum ville man få fat på mordere og voldtægtsforbrydere, og hvad der ellers er af gøglere rundt omkring. Sådan nogen bryder jeg mig ikke om. Hvis man har gjort noget forkert, skal man også stilles til ansvar. Det skal lovgivningen ikke stå i vejen for,« sagde han.

Ifølge retsordfører Peter Kofod Poulsen har partiet »i årevis« ment, at der skulle mere overvågning i det offentlige rum, og derfor bakker partiet den sørgende far op:

»Vi er enige med Emilie Mengs far. Videoovervågning gør folk trygge, og det gør politiets arbejde nemmere, når der sker en forfærdelig forbrydelse. Vi så f.eks. gerne, at man kunne overvåge motorveje, fordi man så vil kunne gå tilbage og se, hvilke biler der er kørt af og på i et bestemt tidsrum,« siger han.

Ifølge lovgivningen må man som udgangspunkt ikke overvåge gader og pladser, som benyttes til almindelige færdsel, men der er en række undtagelser. Offentlige myndigheder må f.eks. installere overvågningskameraer på skoler, hospitaler mv. Hvis der er almindelig adgang til stedet, eller hvis der er overvågningskameraer på en arbejdsplads, skal der skiltes eller på anden måde gøres opmærksom på det.

I Danmark findes der omkring en halv mio. overvågningskameraer, og antallet stiger hvert år ca. med 50.000. Alene i København er der 100.000 overvågningskameraer.

Den politiske modstander, gruppeordfører Jacob Mark fra SF deler dog langtfra synspunkt med DF eller Emilie Mengs far:

»Jeg forstår godt, at man som far vil gøre alt for at finde alle de muligheder, der er, for at forhindre noget så frygteligt i at ske. Men der må være en grænse for, hvor stort et indgreb vi vil tillade i den personlige frihed, og at vi kan gå frit uden hele tiden at blive overvåget. Vi synes hellere, man skulle styrke politiet efterforskningsenhed, så man laver en mere målrettet indsats, der i højere grad kan forhindre kriminalitet,« siger han.

Til det siger Peter Kofod:

»Det er ikke noget overgreb på den personlige frihed at blive overvåget, men det er det derimod, hvis vi bliver udsat for meget og alvorlig kriminalitet. Vi har teknologien til det i dag, og det kan vi lige så godt udnytte,« siger han.