Eleverne vil have helt andre boller på suppen i folkeskolen, efter en undersøgelse har vist, at langt fra alle elever bliver motiveret af undervisningen. Eleverne kræver større indflydelse og bliver bakket op af lektor i uddannelse og pædagogik.
»Et vink med en vognstang«.
Foreningen Danske Skoleelever kræver handling fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), efter en undersøgelse fra hendes eget ministerium konkluderer, at blot 54 procent af eleverne i 6. til 9. klasse finder undervisningen »spændende og interessant«.
- Det er et udtryk for, at vi skal ændre nogle centrale forhold i skolen. Efterårets folkeskolereform må derfor ikke blive småændringer, men den skal turde at ændre på selve grundopskriften til skolen, siger Vera Rosenbeck, der er formand for Danske Skoleelever, til Berlingske Nyhedsbureau.
Den nye grundopskrift skal bestå af elever, lærere, skoleledere og forældre, der i fællesskab skal skabe en ny folkeskole.
- Det skal ikke længere være de voksne omkring skolen, der dikterer, hvordan det skal være, og hvilke løsninger vi skal finde på de udfordringer, der er, siger Vera Rosenbeck.
Formanden kræver langt større involvering af eleverne, der skal indgå som en aktiv del af processen med at skabe en skoledag, »hvor de er motiverede, har lyst til at lære og bliver dygtigere«. Også de mindste klassetrin skal have indflydelse på, hvordan undervisningen bliver formet.
- Som udgangspunkt kan alle elever inddrages i undervisningen. Vi er ikke eksperter i, hvordan man underviser de forskellige aldersklaser. Det kan lærerne selv finde ud af. Men man kan godt stille som krav, at lærerne inddrager deres elever lige fra 0. til 9. klasse i en generel snak om, hvordan undervisningen skal foregå, og hvad der skal ændres, før eleverne har det bedre og lærer mere, siger Vera Rosenbeck.
Det er den helt rigtige vej at gå, mener Hans Henrik Knoop, der er lektor på institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet.
- Alle har gavn af, at skoleeleverne er involverede. Der kommer ikke noget godt ud af, at de ikke er det. Alle gode ting i livet forudsætter, at man er aktiv, og det at være involveret er et eksempel på at være aktiv. Så jeg kan kun bakke op om, at elever, der oplever, at de ikke er involverede nok, bliver mere involvererede, siger Hans Henrik Knoop.
Og der er noget at komme efter, når man taler involvering af eleverne.
- Vi kan jo se på tallene, at meget kan gøres bedre. Mange er skoletrætte. Mange er ikke interesserede i at gennemføre en ungdomsuddannelse, og der er stadig for meget mobning og for mange trivselsproblemer, siger lektoren.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har kommenteret undersøgelsen med, at lærerne hele tiden skal være opmærksomme på, at de er gode nok til at motivere eleverne. Men at eleverne »skal være klar over, at undervisningen også er et slid, som kræver en indsats«.
Men man bliver nødt til at tage eleverne med på råd, før man kan kræve sådan en form for selvjustits, mener eleverne.
- Med inddragelse kommer også ansvar og pligt, men lige nu står vi kun med den ene side af ligningen, nemlig ansvar og pligt. Og det giver ikke mening, siger Vera Rosenbeck.
Med opfordringen til handling har Danske Skoleelever tre konkrete forslag til Christine Antorini. Hun skal lade eleverne vælge flere af egne fag, indføre undervisningsdifferentiering i dele af undervisningen og lade elever være en del af tilrettelæggelsen af undervisningen.
