PET forholdt sig passive, da man 2011 blev tippet om Se og Hørs ulovlige overvågning. Det bør udløse en reaktion, når personer, som PET beskytter, bliver overvåget, mener to eksperter.
Det har vakt opsigt, at PET i 2011 undlod at reagere på et tip om, at Se og Hør overvågede kendte og kongelige danskere ulovligt.
En række af Folketingets retsordførere har søndag langet kraftigt ud efter efterretningstjenesten. Så vidt vil Flemming Splidsboel, der er efterretningsforsker, lektor ved Københavns Universitet og tidligere analytiker ved Forsvarets Efterretningstjeneste, ikke gå, men han undrer sig dog over PETs passivitet.
»Man arbejder jo generelt ud fra devisen hellere at tage et skridt for meget end et skridt for lidt. Det ser vi hele tiden i det præventive arbejde, de foretager sig i de radikale miljøer. Og hvis en bil med to PET-agenter var kørt ud til Aller og gjort dem opmærksomme på problemet, havde det da nok haft en virkning,« siger Flemming Splidsboel.
Han gætter på, at PET er blevet gjort opmærksom på sagen, fordi tjenesten har til opgave at beskytte en række af de personer, der har været overvåget.
»Min formodning er, at når det i første omgang er landet på PETs bord, så er det fordi, at det har handlet om de personbeskyttelsesopgaver, som PET har. Det er en alvorlig sag, når nogle af de personer, PET har haft ansvaret for at beskytte, er blevet overvåget,« siger Flemming Splidsboel og nævner Pia Kjærsgaard (DF) som et eksempel.
»Nu er det kommet frem, at Pia Kjærsgaard blev overvåget på Santorini (hvor hun har et sommerhus, red.), og hun er eksempelvis en af dem, PET har haft ansvaret for at beskytte. Det er en langt mere alvorlig sag, end hvis man afluret, hvor Casper Christensen bruger sit kreditkort,« siger forskeren.
Det er fortsat uklart, hvilke informationer PET fik i sin tid. Derfor er det svært at vurdere, om der er hold i kritikken af myndigheden, mener Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operationel chef for PET.
»Så længe vi ikke ved hvilket grundlag, de har truffet beslutningen på, er det svært at bedømme,« siger han.
Bonnichsen nævner to faktorer, der spiller ind i en situation, hvor PET skal beslutte sig for, om man vil fortsætte efterforskningen af en sag.
»Det handler om kildens troværdighed og om informationens vigtighed. PET får mange henvendelser fra folk, der baserer deres viden på drømme og UFOer, mens der er andre, der er mere seriøse ,« forklarer Hans Jørgen Bonnichsen.
Selv om man kunne indvende, at overvågning af kendte mennesker næppe truer den nationale sikkerhed, mener Hans Jørgen Bonnichsen dog, at sagen har en karakter, der bør have PETs bevågenhed.
»Det bemærkelsesværdige ved listen over de personer, der er blevet overvåget, er, at mange af dem i allerhøjeste grad har PETs interesse. Flere af dem er endda udstyret med en sikkerhedsvagt af PET. Og har man en livvagt, er det fordi, man i en eller anden grad er truet, og en brist i sikkerheden omkring sådan en person er helt klart noget, man bør se på alvor med,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Justitsminister Karen Hækkerup (S) vil i den kommende uge orientere Folketingets Retsudvalget om PETs rolle i Se og Hør-sagen. En række retsordførere har på forhånd luftet deres utilfredshed med efterretningstjenesten passivitet.
