Pengesedler, 7.000 malerier og et kammer beklædt med tons visaf guld og rav. Nazisterne havde travlt med at skjule deres skatte, da de indså, de var ved at tabe Anden Verdenskrig. Ser man på tidligere skattefund, kan nazisterne godt have gemt skatte i den jyske muld, vurderer eksperter.

Skulle en skat være gemt på de jyske strande, ville det ikke være første gang, nazi-skatte dukker op uden for Tysklands grænser, fortæller Palle Roslyng-Jensen, lektor i historie:

- Nazisterne stjal med arme og ben. De stjal blandt andet guld fra nationalbankerne i Grækenland, Belgien og Holland. Noget af det er blevet leveret tilbage, mens andet er forsvundet. Så det er ikke usandsynligt, der stadig ligger guld gemt rundt omkring, siger han.

Tyskerne skjuler noget

På Vendsyssel Historiske Museum, har man bidt mærke i Wilhelm Krafts historie, fortæller museumsinspektør og arkæolog Sidsel Wåhlin: - Der er masser af rygter om nazisterne. Og noget af det kan der jo være hold i. Så vi er nødt til at forholde os til hans påstand.

Ifølge Sidsel Wåhlin vil en undersøgelse med minesøger-udstyr kunne afsløre, om en skat er begravet i området. Desværre har museet ikke råd til undersøgelserne:

- Personligt tror jeg ikke heller ikke på, at der ligger en stor nazi-skat begravet, siger Sidsel Wåhlin og fortsætter: - Men der er ingen tvivl om, at der har foregået ting i området, der har været tys-tys. Asaa-området var jo udgangspunkt for tyskernes forsøg med enmands ubåde. Jeg tror mere, det er noget i den forbindelse, de har gemt.