Kontanthjælpsmodtageren Robert Nielsen har forarget mange, efter at han søndag på TV fortalte, hvordan han i 11 år er styret uden om såkaldte »skodjobs«. Men det er meget svært at få kontanthjælp i årevis, vurderer to eksperter.

Søndag aften fik »Fattig-Carina« selskab af »Doven-Roberty« i debatten om overførselsindkomster. Her fortalte den ledige Robert Nielsen i et program på DR2, hvordan det er lykkedes ham at undgå »skodjobs« og være på kontanthjælp i 11 år.

Historien har sat gang i debatten, og Venstre har allerede talt om stramninger i kontanthjælpssystemet. Men det er langtfra alle kontanthjælpsmodtagere, der ligesom »Doven-Robert« kan »flyve under radaren«, som han selv formulerer sin taktik, og undgå at blive sendt i job. Det vurderer to eksperter, som b.dk har talt med.

En borger kan af forskellige legitime årsager gå længe på kontanthjælp. Men under normale omstændigheder er det hårdt arbejde at holde på ydelsen, mener Brian Siggaard, der er konsulent i Kommunernes Landsforening (KL).

- For kommunen er problemet mange gange, at man har på fornemmelsen, at nogen prøver at undgå arbejde, men at kommunen jo har bevisbyrden. For at vurdere om borgeren står til rådighed, vil jobcenteret derfor typisk sende ham eller hende i aktivering, siger Brian Siggaard.

Overfor DR erkender Robert Nielsen da også, at han tre gange har været i aktivering i perioder på halve år. Derudover har han været på »et hav« af aktiveringskurser.

- Det, man typisk gør, er at aktivere folk. Så er der nogen, der vælger at sige, at de hellere vil klare sig selv, typisk de ressourcestærke. Der er også nogen, der vælger at være i tilbuddet længe, men så bliver de trukket i kontanthjælpen for hver dag, de bliver væk uden en god grund, forklarer Brian Siggard.

Normalt slipper en kontanthjælpsmodtager heller ikke med at være i aktivering i tre perioder på seks måneder over 11 år, uddyber han. Der kan dog være tilfælde, hvor kommunen vurderer, at en borger har andre problemer end ledighed og dermed må tage særlige hensyn.

- Men er man i det, man kalder Matchgruppe 1, som er de arbejdsmarkedsparate, så er kravene til, hvor meget man skal være i aktivering, meget strenge, siger konsulenten.

Noget kunne dog også tyde på, at Robert Nielsens jobcenter vil stramme kursen over for man. Mandag skriver DR i hvert fald, at jobcenterchefen i Københavns Kommune nu vil indkalde ham til en samtale.

På Aalborg Universitet pointerer Trine Schultz, der er lektor på det juridiske institut, også, at det ikke er nok at sende jobansøgninger. Den jobsøgende skal også søge arbejde på en seriøs måde.

- Hvis man har vurderet, at en person kan varetage et job, følger der nogle forpligtelser med. Det er en kommunal forpligtelse at holde øje med, at borgeren gør det rigtige for at komme tilbage på jobmarkedet, siger hun.

Begge forskere, som b.dk har talt med, understreger, at de ikke kender omstændighederne i den konkrete sag.