Skal borgerne frit kunne købe hash, som Københavns Kommune dyrker og sælger, sådan som overborgmester Frank Jensen (S) nu forslår?
Spørgsmålet deler mildest talt misbrugseksperter, skriver Berlingske.
Henrik Rindom, psykiater og overlæge i stofrådgivningen i København, støtter forslaget og påpeger, at der er kommet »absolut intet resultat« ud af de sidste 40 års kamp mod hashhandlen.
Tværtimod er det ifølge politiet blevet en milliard-forretning for kriminelle, som overborgmesteren vil undergrave med forslaget.
»Hvilken risiko løber vi? Hvis det viser sig efter forsøgsperioden, at Københavns Kommune ikke kan gøre det bedre end rockerne, kan man jo bare give hashhandlen tilbage til det illegale marked. De kriminelle vil sikkert gerne tage det tilbage,« siger Henrik Rindom til b.dk.
Han afviser, at legalisering vil få flere til at ryge hash og henviser til en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2008. Den viste, at 47 pct. af de 16-44-årige i Danmark har prøvet at ryge hash.
»Se, når 47 procent af de 16-44-årige har prøvet at ryge hash, så er det dybt interessante spørgsmål, hvorfor de 53 procent ikke har?«
»Med så massiv udbredelse må alle på et eller andet tidspunkt i ungdomsårene have været i nærheden af nogen, som ryger hash. De må have besluttet, at de ikke ville,« argumenter Henrik Rindom.
Omvendt mener Merete Nordentoft, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, at overborgmesterens forslag er dybt problematisk. Det fjerner nemlig de barrierer, som gør, at mange unge i dag tøver med at bruge rusmidlet.
»Markedet for cannabis vil efter min vurdering få et boost, hvis det bliver legaliseret. Mit skrækscenarie er torsdagsbong på gymnasierne: At de unge ikke kun drikker om fredagen, men også ryger hash dagen før,« siger Merete Nordentoft.
Professorens bekymring er, at de unge »trækkes ned i sølet«, som hun formulerer det; ikke gør uddannelsen færdig, ikke tager initiativ til ret meget. Hashrygning påvirker nemlig både indlæringsevne og motivation, understreger hun.
Frank Jensens nye såkaldte Københavnermodel indebærer, at alle danske statsborgere over 18 år skal kunne købe op til fem gram hash om dagen ved blot at vise sygesikringskort. Og det skal ske på fem-seks centrale udsalgssteder i byen, hvor uddannet personale vejleder om hashens styrke og effekt.
Blandt eventuelle fordele ved den model bemærker Merete Nordentoft, at hashrygerne muligvis får en mere nøjagtig varedeklaration og en bedre brugsanvisning. Men argumentet om at kommunal kontrol med hashhandlen »saver benene af banderne«, bryder hun sig ikke om:
»Kommunen vil udkonkurrere forbryderne på deres egen bane. Skal kommunen så også til at sælge ecstasy og våben? Jeg synes ikke, at det er et moralsk sammenhængende argument,« siger hun.
