Selvom der er hvidvasket penge for mindst 53 milliarder kroner i Danske Banks estiske afdeling, så slipper både banken og dens topledelse sandsynligvis uden straf.
Det vurderer seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, Lars Krull, efter at Bagmandspolitiet har bekræftet en efterforskning af sagen med henblik på, om ordensmagten kan rejse en straffesag mod Danske Bank.
»Hverken bestyrelse eller direktion risikerer, som sagen ser ud nu, nogen personlig straf. Hvis der ikke kommer undersøgelser, der afdækker egentlig kriminalitet fra deres side, får de ikke nogen personlig straf,« siger han.
For selvom Danske Banks ledelse ifølge Finanstilsynet slet ikke har haft styr på den estiske afdeling, der blev en del af koncernen i 2006 ved købet af finske Sampo Bank, så vil der ikke være grundlag for, at eksempelvis administrerende direktør Thomas Borgen kan straffes for, at Danmarks største bank ikke har levet op til forpligtelserne på hvidvaskområdet, lyder vurderingen.
»Det, der er foregået, er selvfølgelig ikke acceptabelt. Men det er jo ikke noget, man har villet som organisation. Selvfølgelig har man ikke ønsket at bidrage til hvidvask. Jeg tror, at det er tilfældet, at der internt i Danske Bank er medarbejdere og ledere i Estland, som har skuffet den overordnede organisation,« siger seniorrådgiveren.
Ydermere vil Thomas Borgen sandsynligvis også slippe for en fyring fra posten, som indbringer ham omkring 18 millioner kroner årligt ifølge årsregnskabet.
»Hvis Thomas Borgen har sagt til bestyrelsen, hvad han har vidst i forhold til, hvad der er foregået i Estland, så tror jeg, bestyrelsen fortsat vil have tillid til ham. Om der sker udskiftning i bestyrelsen vil være op til aktionærerne,« siger Lars Krull.
Allerede straffet
I maj 2018 fik Danske Bank heftig kritik af Finanstilsynet, der i den forbindelse pålagde banken at polstre sig med fem milliarder kroner ‘på grund af forhøjet risiko’ grundet hvidvask-sagen.
Ifølge Lars Krull bliver det sandsynligvis den eneste konkrete form for straf, som banken vil få.
»Finanstilsynet har sagt, at det her giver et imagetab for Danske Bank, og at banken dermed er i risiko for at tabe kunder og penge. Derfor har man pålagt Danske Bank at hæve kapitalkravet med fem milliarder. Men Danske Bank har allerede vist, at det ikke er noget problem at rejse kapital,« siger han med henvisning til, at banken godt to uger efter Finanstilsynets påbud, lykkedes med at øge kapitalen med en gældsudstedelse på 1,5 milliarder dollar - knap 10 milliarder kroner, hvilket viser tiltro til banken i den internationale finansverden, lyder det.
Så selvom enkeltpersoner i direktionen og bestyrelsen i princippet kan idømmes bøder eller af Finanstilsynet stemples uegnede og uhæderlige ud fra en såkaldt ‘fit and proper-vurdering, så bliver det næppe tilfældet her, mener Lars Krull.
»Med udgangspunkt i, at der ikke kommer yderligere frem, tror jeg, at Danske Bank går fri og ikke bliver pålagt flere sanktioner.«
