Man kan argumentere for, at ALS undtagelsesvis burde tages i betragtning til aktiv dødshjælp, mener professor.
København. Der er mange, der forholder sig til spørgsmålet om aktiv dødshjælp, hvis de eller en af deres nærmeste bliver uhelbredeligt syge.
Sådan lyder det fra Thomas Ploug, der er professor i etik ved Aalborg Universitet.
Han udtaler sig, efter at en alvorlig sygdom ifølge BT har fået forfatter Troels Kløvedal til at ændre sin holdning til aktiv dødshjælp.
I en ny bog afslører Kløvedal, at han er alvorligt syg af lungesygdommen bronkiektasi og den aggressive sclerosesygdom ALS, der lammer kroppen.
I bogen argumenterer han for, at man bør have ret til at dø, når man vil.
Den tanke er ikke helt fremmed for Thomas Ploug, når det handler om sygdommen ALS.
- Jeg mener, at man godt kan argumentere for, at ALS undtagelsesvis burde blive taget i betragtning til aktiv dødshjælp, siger han.
Thomas Ploug mener, at det er sjældent, at aktiv dødshjælp i Danmark er relevant, fordi passiv dødshjælp er lovligt.
Ved passiv dødshjælp kan læger undlade eller tilbageholde potentielt livsforlængende behandling, hvis en uhelbredelig patient med stærke smerter ønsker det.
Men ifølge Thomas Ploug kan det være anderledes med den form for sklerose, som Troels Kløvedal har fået konstateret. Den medfører nemlig ikke smerter, men den forandrer livet for altid.
- Men samtidig er der argumenter, der taler imod, siger professoren.
Han mener, at problemet ved at indføre retten til aktiv dødshjælp for patienter med ALS er, at der er flere eksempler på patienter med samme sygdom, der oplever et liv rigt på livskvalitet, selv om de er syge.
- Man kan stadig finde glæde ved at gå til en koncert, selv om man ikke kan danse, siger han.
Professoren henviser til undersøgelser, der peger på, at langt de fleste alvorligt syge mennesker ønsker at blive ved med at leve så længe som muligt. Selv om livet bliver anderledes end før.
/ritzau/
