Straf og sanktioner skal tilbage i folkeskolen. Det mener professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund.
Det markante synspunkt kommer som reaktion på en i historie i BT i dag, hvor den nybagte lærer Jens Michael Nielsen fortæller, hvordan han oplevede, at eleverne på en skole i Taastrup opførte sig som ’små mafiabosser,’ uden at ledelsen greb ind. Jens Michael Nielsen kvittede jobbet efter blot otte dage.
- Det er gruopvækkende, men det viser, hvilke vilkår man byder lærere i dag. Det er umuligt at være lærer i det miljø og lære ungerne noget, når det foregår på den måde, siger Niels Egelund.
Straf og sanktioner
I årevis har han argumenteret for, at den danske folkeskole mangler disciplin. Senest i en kronik i Politiken, hvor han kom med den kontroversielle melding om, at straf og sanktioner skal tilbage i klasseværelset.
- Folkeskolen er jo det eneste sted, der er fuldstændig sanktionsfrit. Man er ikke sanktionsfri i trafikken, på fodboldbanen osv. Der findes sanktionsmuligheder i folkeskolen, som f.eks. eftersidninger, bortvisning og samtale med hjemmet, men der er ingen, der bruger dem, fordi de synes, det er forkert at straffe, siger professoren, der efter sin kronik er blevet bestormet af vrede lærere, som bl.a. har kaldt ham fascist.
Ifølge Niels Egelund er eksemplet fra Taastrup bevis på, at der er noget ‘fuldstændig rivende galt’.
- Det, der er sket i vores børnecentrerede skole, hvor vi lægger vægt på det hele menneske og opdragelse til et demokrati, er, at det rent faktisk er pøblen, der har taget magten, siger han og beskylder den anti-autoritære pædagogik, der blev introduceret i 1960’erne og 1970’erne, for folkeskolens disciplin-deroute.
Lærerne slap styret
- Det opstod, da lærerne slap styret. De blev lige med eleverne - og på fornavn, og dermed gik den naturlige autoritet fløjten. Det er et skandinavisk fænomen. I England, Tyskland, Polen eller Finland ser man ikke det her billede, siger Egelund, der kalder den manglende respekt for et generelt samfundsproblem, da f.eks. politibetjente, billetkontrollører og socialrådgivere også bliver udsat for vold og trusler.
- Al den pli, der gør, at samfundet er rart at leve i, er simpelthen forsvundet. Vi mangler pli og dannelse, lyder det fra den 68-årige professor, der blev uddannet som lærer i 1968.
- Det bør være forældrenes opgave at lære børnene at opføre sig ordentligt, men hvis forældrene ikke magter opgaven, må vi tage opgaven på os som de professionelle, siger Niels Egelund, der peger på, at den manglende disciplin går ud over folkeskolens svageste børn.
LÆS MERE I BT I DAG:
* Skolelærerens beretning fra 8 forfærdelige dage på en dansk skole
* Lærere: Børnene er forældrenes små trofæer
* Nye chokerende tal: Så tit er lærere udsat for vold fra elever
