Udlændinge- og Integrationsministeriets nye liste med seks hadprædikanter, som ikke må rejse ind i Danmark er latterlig, tilfældig og mangelfuld. Det mener Jakob Skovgaard-Petersen, lektor og islamforsker ved Københavns Universitet.

Han forklarer, at mindst to af de hadprædikanter, som optræder på listen, ligger langt fra de mest rabiate islamiske prædikanter, som findes i den arabiske verden.

»Jeg synes, det er en latterlig liste. Det virker helt tilfældigt, hvem der er på listen, så jeg får det indtryk, at man simpelthen ikke har indsigt i, hvem de her mennesker er,« siger han til BT.

Jakob Skovgaard-Petersen har givet udtryk for samme holdning i onsdagens udgave af Kristeligt Dagblad, som har interviewet flere islameksperter om Støjbergs liste.

Han bakkes op af Niels Valdemar Vinding, der også er islamekspert ved Københavns Universitet.

»Nogle på listen er helt oplagte hadprædikanter, mens det virker mere uigennemskueligt, hvorfor andre er kommet på. Det efterlader mig med tanken, hvor meget af det her der handler om smagsdommeri og om at virke handlekraftig i tidens trend, og hvor meget der bunder i kvalificerede, faglige bedømmelser,« siger han til Kristeligt Dagblad.

Jakob Skovgaard-Petersen forklarer, at han havde kendskab til prædikanterne Mohammad Rateb Abdalah Al-Nabulsi og Salman Bin Fahad Alodah, som optræder på listen.

»De er ikke specielt rabiate og er faktisk kendt for at tale imod jihadisme, som er læren om at alle muslimer har en hellig pligt til at søge martyrdøden i kamp for Islam,« siger han.

Han forklarer ogpå, at prædikanten Mohammad Rateb Abdalah Al-Nabulsi godt nok har sagt, at det er syndigt at være homoseksuel, men det er en større synd at straffe homoseksuelle.

»Der er meget værre personer derude end de to,« siger han.

 

Her er de to prædikanter, som Jakob Skovgaard Petersen efterlyser på Støjbergs liste:

Sheikh Mohammad Hassan, ægyptisk prædikant, sunni-muslim

Har givet udtryk for at shia-muslimer tilhører en sekt, som må bekæmpes. Har også udtalt at personer, der forlader Islam skal henrettes, og at kvinder skal omskæres.

Sheikh Mohammad Hassan, ægyptisk prædikant, sunni-muslim - Har givet udtryk for at shia-muslimer tilhører en sekt, som må bekæmpes. Har også udtalt at personer, der forlader Islam skal henrettes og at kvinder skal omskæres.
Sheikh Mohammad Hassan, ægyptisk prædikant, sunni-muslim - Har givet udtryk for at shia-muslimer tilhører en sekt, som må bekæmpes. Har også udtalt at personer, der forlader Islam skal henrettes og at kvinder skal omskæres. Foto: Youtube
Vis mere

Abu Ishaq Al Heweny, ægyptisk prædikant,

Mener meget det samme, som Mohammad Hassan. Har desuden givet udtryk for, at når »mujahedinerne,« som angiveligt er den islamiske hærs soldater, har erobret verden, så skal borgerne i de erobrede lande, fordeles blandt islamiske soldater som slaver.

Abu Ishaq Al Heweny, ægyptisk prædikant - Mener meget det samme, som Mohammad Hassan. Har desuden givet udtryk for, at når »mujahedinerne,« som angiveligt er den islamiske hærs soldater, har erobret verden, så skal borgerne i de erobrede lande, fordeles blandt islamiske soldater som slaver.
Abu Ishaq Al Heweny, ægyptisk prædikant - Mener meget det samme, som Mohammad Hassan. Har desuden givet udtryk for, at når »mujahedinerne,« som angiveligt er den islamiske hærs soldater, har erobret verden, så skal borgerne i de erobrede lande, fordeles blandt islamiske soldater som slaver. Foto: Youtube
Vis mere