Det er slet ikke usædvanligt, at børnene takker nej, når de tilbydes familiens livsværk.
Efter 40 år som vinbonde er det slut for Prins Henrik. Tirsdag offentliggjorde Kongehuset, at produktionen og salg af vine fra det franske vinslot Château de Cayx fremover bliver lagt i hænderne på det franske firma Vinovalie.
Dermed bliver det altså hverken Kronprins Frederik eller Prins Joachim, der overtager tøjlerne på Prinsgemalens ellers så elskede vinslot. De to sønner har tilsyneladende ikke ønsket at drive Château de Cayx, som Dronning Margrethe og Prins Henrik købte i 1974, videre.
Den kongelige familie følger således i fodsporene på en lang række andre familiedrevne virksomheder, der har været i samme situation: Skal børnene overtage, eller skal virksomheden sælges, når forældrene bliver pensionsmodne?
Det er en problemstilling, som revisor Freddi Nielsen kender alt til. Han arbejder i revisionsfirmaet Deloitte, hvor han siden starten af 1990’erne har gjort sig i rådgivning om generationsskifte i virksomheder.
Læs også:
Og spørger man ham, er der intet unormalt i, at børnene sætter hælene i, sådan som Kronprins Frederik og Prins Joachim tilsyneladende har gjort det.
»Den hyppigste årsag til, at en virksomhed ikke går i arv, er, at børnene har andre interesser og har set rigeligt til det, som farmand har kæmpet med i en halv eller hel menneskealder,« siger Freddi Nielsen til BT.
»Hvis faderen eksempelvis har maskinværksted, men så har en søn, der vil arbejde med it, og en datter, der vil være sygeplejerske - jamen, så er der jo ingen naturlig arvtager,« siger han.
Læs også:
Oftest er det forældrene, der ser for sig, at den virksomhed, de har kæmpet for i årevis, går i arv til børnene. Omvendt har en undersøgelse tidligere vist, at det kun er fem pct. af dem, der vil starte egen virksomhed, som er interesseret i at overtage familiens arbejde.
Og netop det store pres og de store forventninger fra forældrene kan få børnene til at trække sig, vurderer Freddi Nielsen.
»Det her med, at man er bange for ikke at kunne leve op til forældrenes forventninger og reelt kan risikere at blive overrulet af far hele tiden, er der mange, der står af på. Det er der ingen tvivl om. Man kan kun have én konge i et kongerige, og derfor kan det være utroligt svært at give plads til en kronprins,« siger eksperten, der har været vidne til sådan en sag.
»Jeg havde engang en sag, hvor forælderen bad mig om at tage en snak med sønnen om at overtage virksomheden. Sønnen opfyldte alle kriterier for at kunne gå ind i den pågældende virksomhed. Men da vi talte sammen, sagde han: ‘Det kan godt være, jeg er en god købmand, og jeg kunne sagtens gå ind og overtage, men det har været min fars livsværk, og det skal jeg simpelthen ikke ind i og risikere, at jeg ikke kan leve op til hans forventninger’,« fortæller Freddi Nielsen.
Læs også:
Selvom børnene ikke er interesserede i at overtage en virksomhed, kan det dog være en rigtig god idé at gøre dem til medejere i en tidlig alder. I så fald vil gevinsten ved et eventuelt salg nemlig ikke blive beskattet lige så hårdt som i en situation, hvor børnene skal arve pengene.
