Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Terrorangreb avler flere terrorangreb, når de dækkes intensivt af medierne. Det mener forsker i medier og magt. Han foreslår, at medier ikke bruger ordet terrorist, men derimod udtryk som kriminelle og massemordere. Berlingskes chefredaktør er uenig.

Det kan opfattes som heltedyrkelse af terrorister og inspirere til nye angreb, når medierne dækker terrorangreb så intenst, som tilfældet har været denne sommer, hvor seks terrorangreb har fundet sted i Europa i løbet af blot få uger.

Så skarp er kritikken fra lektor fra Center for Magt, Medier og Kommunikation på Roskilde Universitet Karsten Pedersen.

»Der bor mennesker i Vesteuropa, som i forvejen hælder mod Islamisk Stat og andre terrororganisationer. De kan se den intense mediedækning som reklame for organisationerne og opfatte det som heltedyrkelse, når én terrorist får samtlige mediers opmærksomhed,« siger Karsten Pedersen og tilføjer, at organisationer som IS har brug for medierne til at gøre folk bange.

»Hvis medierne ikke dækker angrebene, vil de naturligvis ikke nå lige så bredt ud, som terroristerne ønsker,« siger han.

Mellemøstkorrespondent for DR Michael S. Lund genkender, at mediernes dækning kan have en »reklameeffekt«, for terroristerne planlægger deres angreb, så de får mest mulig mediedækning. Men han er ikke enig i, at medierne indirekte opmuntrer til terror ved at dække begivenhederne.

»Man skal være forsigtig med at tillægge medierne mere magt, end de egentligt har. Det er urealistisk at forestille sig, at vi blot nævnte et europæisk angreb i en note. Angrebene har store politiske konsekvenser, det skal vi dække,« siger han.

»Det er naivt at tro, at hvis vi bare droslede ned for dækningen, ville terror forsvinde. Jeg tvivler på, at de sidder og læser Berlingske og så pludselig bliver inspireret til et terror­angreb.«

Løsning ligger i udtryk

IS bruger sociale medier og egne kanaler til at sprede propaganda. Derfor er løsningen ikke, at medierne helt stopper terrordækningen. Medierne skal agere modpol og skildre virkeligheden, som de opfatter den, mener Karsten Pedersen.

»Hvis medierne ikke dækker terror, vil terrorsympatisører sige, at det er bevis for, at man ikke kan stole på vestlige medier. Befolkningen vil høre om angrebene fra andre kanaler. Den gyldne løsning er ikke enten eller,« siger Karsten Pedersen.

Han foreslår i stedet, at medier ikke kun omtaler gerningsmænd som terrorister, men f.eks. bruger ord som massemordere eller kriminelle. Det kan modvirke en potentiel glorificering.

Flere franske medier har efter terror­angrebet 26. juli, hvor en fransk præst fik skåret halsen over, valgt, at de ikke vil bringe navne eller billeder af terrorister fremover.

DR vil indføre samme politik, siger nyhedsdirektør Ulrik Haagerup til fagbladet Journalisten:

»Der er brug for at kigge på, om det er rigtigt og nødvendigt, at vi, når terrorister udfører deres selvmordsangreb eller drab, bringer deres billeder stort og flot på aviserne, vores netmedier og i fjernsynet. Det mener jeg ikke, at vi skal.«

Samme retningslinjer bliver ikke indført på Berlingske, siger chefredaktør Tom Jensen:

»Man kan ikke afvise, at omtale kan inspirere andre til at gøre noget tilsvarende. Men det er problematisk, hvis vi er nødt til at pakke dækningen ind ved at udelade navne. Det er en glidebane, for så bilder vi os ind, at vi forhindrer spredning, når vi tilbageholder oplysninger. Det ender med, at vi ikke dækker terror, fordi vi ikke vil sprede det.«

Terror er et samfundsangreb, som det er vigtigt at dække, påpeger han:

»Vi skal ikke kalde terroristerne noget andet end det, de er, nemlig terrorister. Jeg tror ikke på, at det går væk, hvis man kalder dem noget andet.«

Proportioner og nærhed

Et andet kritikpunkt, Karsten Pedersen har, er proportionerne af dækningen af terror. Angreb i Europa får markant mere dækning end angreb i f.eks. Mellemøsten.

Den pointe understøtter Berlingskes egen optælling. Avisen dagen efter Nice-angrebet, der kostede 84 personer livet, ryddede forsiden og optog syv sider i avisen.

Tilsvarende gav et terrorangreb i Kabul i Afghanistan ni dage senere, hvor mindst 80 blev dræbt, kun anledning til en note på otte linjer.

Det kan give indtryk af, at Europa er farligere end andre verdensdele, siger Karsten Pedersen:

»Medierne har aldrig proportionerne af dækningen i orden. Hvis en nyhed skal være interessant, kræver den nærhed for modtageren. Det kan selvsagt give læserne indtrykket af, at Europa oplever flere angreb end resten af verden,« siger han.

Det genkender Michael S. Lund. Han har oplevet, at danskere er blevet bange for at rejse til f.eks. Tyrkiet, efter et terrorangreb fandt sted i landet tidligere på sommeren.

»Det er et svært dilemma i mediedækningen, for det er voldsomme angreb. Man risikerer at få terrororganisationerne til at fremstå stærkere, end de egentligt er, og skabe mere frygt,« siger han.

Der er flere årsager til, at medierne i højere grad dækker terrorangreb, der finder sted i Europa, end f.eks. i Mellemøsten:

»Der er også praktiske årsager. Det tager flere uger at få visum til lande som Irak, hvilket betyder, at vi ikke kan lave øjenvidneberetninger, når angrebet sker.«

Det giver ikke Berlingske anledning til at skære ned på mediedækningen i Europa, siger Tom Jensen:

»Vi kan derimod overveje, om vi skal optrappe dækningen af angreb i f.eks. Mellemøsten.«

Terrorangreb i Europa har vidtrækkende konsekvenser for både indenrigs- og udenrigspolitik, og derfor kan man ikke blot henvise dem til en noteplads, påpeger han.