Der blev smældet med de røde flag og jublet og sunget, da forligsforhandlerne lørdag aften kom ud af Forligsen og meddelte, at der var indgået en overenskomstaftale på det tredje og sidste område, nemlig hos de statsansatte. Men ifølge professor Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, bør man lige holde igen med champagnen.
»Jeg siger nedkøling. Lad os nu se aftalerne, og lad os nu granske dem. For djævlen ligger jo begravet i detaljen,« siger han med henvisning til, at vi særligt i den seneste aftale for de statsansatte endnu kun kender få detaljer.
For eksempel vides det, at de statsansatte ud over en lønforhøjelse i form af en lønramme på 8,1 procent også har fået forhandlet sig frem til, at akademikerne som ønsket får skrevet deres betalte spisepause ind i overenskomsten, hvilket var et af hovedstridspunkterne mellem parterne. Men hvad de har måttet give for det vides endnu ikke.
»Både arbejdsgivere og lønmodtagere må give og tage noget, men det mærkelige er, at man ikke fra topforhandlernes side vil sige noget om f.eks., hvor meget det har kostet for lønmodtagerene at få indskrevet den betalte spisepause i overenskomsten,« siger Henning Jørgensen, der ikke tror på, at akademikerne kan nøjes med de 0,35 af lønsummen, som de tidligere har afvist.
»Det er jo nok også noget med at stå til rådighed, og noget der ligner en årsnorm, så der er selvfølgelig en betaling, som vi ikke kan få noget at vide om endnu. Og før forligsformanden kan få afsluttet denne forhandling, får vi jo ikke et detailkendskab til ovenenskomsterne, så vi må jo vente med den endelige bedømmelse,« lyder det fra professoren.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) er tilfreds med forliget, fortalte hun uden for Forligsen.
Med de tre forlig er den store konflikt, som ellers var varslet, nu skudt til hjørne. Men der kan fortsat opstå mindre konflikter, minder Henning Jørgensen om.
For eksempel er langt fra alle lærere voldsomt begejstrede for det forlig, som deres formand Anders Bondo Christensen landede for de kommunalt ansatte fredag. Godt nok er de sikret en klækkelig lønforhøjelse med lønrammen på 8,1 procent, men lærernes store ønske om en arbejdstidsaftale er ikke blevet til noget.
»Derfor kan vi stadigvæk få en konflikt, for det er medlemmerne, der skal sige ja eller nej. Det skal man huske på. Og det kan godt være, at lærerne vil stemme nej. For Anders Bondo vil møde meget utilfredshed i baglandet, og han har allerede mærket det. Så der er ingen grund til at feste endnu. Man må vente og høre, hvad medlemmerne siger,« siger Henning Jørgensen, der ikke mener, at man kan tale om vindere eller tabere efter forhandlingerne.
Resultatet af de statsansattes forhandlinger kalder han ’forventeligt”, da det fulgte de forlig, der var blevet lavet på det kommunale og regionale område.
»Det første delforlig lægger den øvre grænse for, hvad man kan få – og så må man bare sluge det,« forklarer han.
Ifølge Henning Jørgensen var de største overraskelser under forhandlingerne, at den såkaldte musketer-ed mellem fagforbundene kunne holde så længe – samt at det var FOA’s nu afgåede formand, Dennis Kristensen, der selv havde opfundet den, som i sidste ende brød den.
»Det er både en sejr og et nederlag for musketer-eden, for det var den, der pressede arbejdsgiversiden, men det er også den, der blev opløst for, at vi kunne få et forlig,« siger Henning Jørgensen.
Læs også: Elever i staten kan få op mod 20 procent i lønstigning
Samlet har forhandlingerne resulteret i samme lønramme på 8,1 procent til alle offentligt ansatte. Og det kan både arbejdsgiverne og de ansatte glæde sig over. For det er et flot lønløft, uden at det vil ruinere staten:
»Det er ikke en økonomisk uforsvarlig ramme. For der er masser af penge i det danske samfund. Vi har aldrig været rigere, end vi er nu. Betalingsbalanceoverskuddet er historisk stort – det har ikke været større siden vikingetiden, og der strømmer penge ud i de offentlige kasser. Der er masser af penge til at finansiere den lønstigning. Det handlede mere om, hvorvidt man kunne nå hinanden,« siger han.
Det forventes, at detaljerne i aftalerne bliver offentliggjort senest tirsdag. Derefter vil fagforbundenes medlemmer i løbet af nogle uger skulle stemme om, hvorvidt de godkender aftalerne.
