De to mest selvstændighedshungrende partier i Grønland fik en relativ marginal fremgang efter valget.
Nuuk. Efter valget i Grønland er det status quo for spørgsmålet om selvstændighed fra Danmark.
Spørgsmålet har fyldt en del i valgdækningen i Danmark, mens der er blevet fokuseret mere på de nære emner i Grønland. De to mest selvstændighedshungrende partier fik ikke prangende valg.
- Det betyder grundlæggende, at man er tilbage til rugbrødspolitikken. Der er bred enighed om, at man skal være selvstændig.
- Men også at det bliver hårdt arbejde med at udvikle infrastruktur, erhverv, uddannelse og det sociale område, før man er klar til det, siger lektor i arktisk kulturpolitik ved Aalborg Universitet Ulrik Pram Gad.
Mellem 1998-2002 arbejdede han for den daværende hjemmestyreregering.
Partii Naleraq (Pejlemærke) får fire mandater i parlamentet, hvilket er en fremgang på ét mandat, mens Nunatta Qitornai (Vort Lands Efterkommere) får et.
Begge partier udspringer af det socialdemokratiske Siumut-parti, som lægger ud med at forsøge at danne en koalition.
Partii Naleraq er stiftet i 2014 af tidligere landsstyreformand Hans Enoksen, som forlod Siumut. Partiet ønsker selvstændighed fra 2021 - præcis 300 år efter, at missionæren Hans Egede indledte kolonitiden.
Nunatta Qitornai blev stiftet i 2017 af Vittus Qujaukitsoq, tidligere udenrigsminister. Han forlod Siumut efter at have tabt et kampvalg om formandsposten til landsstyreformand Kim Kielsen.
Partiet har ingen fast dato for selvstændighed, men ønsker en fast plan.
- Begge partier havde håbet på flere stemmer, og der var fra Danmark nok en forventning om, at de ville betyde mere for valgkampen. Men de er endt med at få en relativ marginal position igen, siger Ulrik Pram Gad.
Minedrift var det store emne ved sidste valg og skubbede bag på diskussionen om selvstændighed. Men det er trådt i baggrunden nu på grund af blandt andet svingende priser for minedrift og politisk ustabilitet.
Selv om de ikke fik prangende valg, er der alligevel to ekstra mandater til de to mest ivrige partier, som har cementeret sig i højere grad end før.
- Selvstændighedspartier fik ikke ligefrem en jordskredssejr. Men de har alligevel fået en vis opbakning, og der er tilbagegang for de mere pragmatiske partier.
- Selvstændigheden kommer, men den kommer ikke ligefrem rundt om hjørnet. Det er business as usual, siger Rasmus Leander Nielsen, der er adjunkt ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik ved Grønlands Universitet.
/ritzau/
