Kongehuset fortalte selv torsdag, at Prins Henriks beslutning om ikke at lade sig begrave i Roskilde Domkirke side om side med Dronning Margrethe skyldes hans utilfredshed med 'sin rolle' og 'sin titel'.

Men kan Dronning Margrethe - hvis altså hun ønskede det - efterkomme sin mands ønske om en styrket indflydelse og en anden titel i Kongehuset?

Hvis vi starter med titlen, så har Prins Henrik tidligere udtrykt ønske om at få titlen Kongegemal. En titel, der muligvis lyder finere end Prinsgemal, men som ikke giver ham nogle beføjelser udover den symbolske position, som han har i dag.

»Dronningen kan som statsoverhovede vælge at give ham titlen Kongegemal. Det er bare vigtigt at understrege, at det på ingen måde ændrer på den position og rolle, som han har i Kongehuset. Det ville være rent symbolsk,« siger Jes Fabricius Møller, lektor og kongehusekspert ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

»Når han så ikke har fået titlen, så tror jeg det skyldes, at han jo ikke står i tronfølgen. Han kan aldrig blive statsoverhovede. Og så er det misvisende at kalde ham for konge eller kongegemal,« siger Jes Fabricius Møller.

»Men dronningen kunne have givet ham den titel. Det er altså blevet ham nægtet,« siger han.

Men til gengæld så kan dronningen ikke - uanset hvor meget hun så måtte ønske det - gøre prins Henrik til ligeværdig med hende.

»Grundloven foreskriver, at der er præcis ét statsoverhovede. Det er dronningen. Hun kan ikke dele magten op,« siger Jes Fabrcius Møller.

Prins Henrik kan heller aldrig arve rollen som statsoverhovede, hvis dronningen skulle afgå ved døden. Så nedarves rollen til Kronprins Frederik og herefter til hans børn, hvor den førstfødte Prins Christian står først på listen.

Men teoretisk set, så kan prins Henrik få sin drøm om at blive ligeværdig med dronningen godt gå i opfyldelse. Det kræver en ændring af Grundloven.

Først skulle en af de siddende 179 medlemmer af Folketinget stille et lovforslag om at grundloven ændres, så statsoverhovedets ægtefælle ligestilles med statsoverhovedet. Det er kun en af de 179 personer, der kan tage det initiativ. Dronningen kan ikke.

Herefter så skal loven vedtages i Folketinget en gang inden et folketingsvalg og efter et folketingsvalg, så skal folketinget - som nu har konstitueret sig på ny - stemme om det samme igen. Er der også flertal her, så skal lovforslaget til folkeafstemning. Her skal minimum 40 procent af alle danske stemmeberettigede stemme ja til en ændring af grundloven og folkeafstemningen skal ende med et flertal for lovændringen.

Det vil sige, at hvis 37 procent stemmer ja, 35 procent nej og de sidste 28 procent bliver hjemme på sofaen, så bliver lovforslaget ikke til noget, selvom der er flertal.

»Der er også kun en anden magt i verden, der har den funktion med en deling af statsoverhovedefunktionen. Det er Andorra. Så skulle vi være i klub med dem,« siger Jes Fabricius Møller.

Kronprinsesse Mary vil få præcis den samme funktion i Kongehuset, som prins Henrik har nu, når hun en dag bliver dronning. Dog med en enkelt forskel.

»Hun vil blive tituleret 'Deres Majestæt'. Prins Henrik tituleres 'Deres Kongelige Højhed,« hvilket er en reel forskelsbehandling. Marys titel er finere. Men igen, så er den rent symbolsk,« forklarer han.