Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Politikere vil have DR til at åbne op for dets pengeforbrug efter BT’s afsløring af, at topdirigent fik stort honorar for en nytårskoncert, han ikke dirigerede

DR skal i højere grad give offentligheden indblik, hvad de årlige 3,7 mia licenskroner går til, når et nyt medieforlig skal indgås fra 2018.

Det mener to medieordfører efter BT’s historie i går om, at DR betalte topdirigenten Lawrence Foster et stort honorar for to nytårskoncerter i 2015, som han aldrig dirigerede.

BT kender ikke det specifikke beløb på honoraret, fordi DR har valgt at holde det hemmeligt, ligesom DR har afvist at give nogle som helst oplysninger i sagen på trods af blandt andet aktindsigter fra BT.

»Der skal meget mere åbenhed i DR, og det er også et problem, vi støder ind i politisk. Vi kan ikke få indsigt i ret meget. Og jeg mener, at hvis man skal drage fordel af at få så mange milliarder kroner, så skal der også være en vis kontrol. DR skal være langt mere åbne om, hvad pengene bruges til,« siger Britt Bager, der er medieordfører for Venstre.

Andre sager har også sat fokus på DR’s lukkethed og ødselhed. Det gælder blandt andet værten Johannes Langkildes hestetransport til 70.000 kroner, som Ekstra Bladet gennem et år forsøgte at få bekræftet via aktindsigter. Kun fordi Radio 24/7 ad omveje fik fat i det afslørende dokument, fik offentligheden kendskab til den dyre hestetransport, og nyhedsdirektør i DR Ulrik Haagerup måtte ud at beklage DR’s såkaldte ‘fejljudgement’.

Og DR har også tidligere i år nægtet Jyllands-Posten aktindsigt i P1’s overordnede budget.

DR’s lukkethed kan kun lade sig gøre på grund af en særstatus, som betyder, at man med henvisning til en bestemmelse i radio- og fjernsynsloven kan give afslag på aktindsigter.

»DR skal bruge deres penge med omhu. Jeg synes, det er en forpligtelse, når man får så mange milliarder, som DR gør. Og derfor skal der også være en eller anden form for kontrol, og mulighed for at se, hvad DR pengene bliver brugt til. Og det vil også indgå i det kommende medieforhandlinger,« siger Britt Bager.

Også DF's kulturordfører Alex Ahrendtsen mener, at DR skal tage at åbne op.

»Det er jo også noget, som vores medieordfører Morten Marinus tager med til de medieforhandlinger, der ligger forude. Der skal være en bedre balance mellem konkurrencehensynet og så også hensynet til åbenhed. Vi skal simpelthen have at vide, hvad tingene koster, og om der er noget, der kan gøres billigere,« siger Alex Ahrendtsen.

Om den konkrete sag om dirigenten siger han:

»Det er en fejldisposition at hyre en dirigent, som man så ikke bruger. Og det mener jeg, at DR’s bestyrelse skal tage sig af.«

Lasse Bastkjær, der er kommunikationschef i DR, afviser, at DR er lukket.

»DR er en ret åben virksomhed sammenlignet med andre virksomheder. Og sådan skal det være, når man er til for danskerne. At man bliver kigget efter i kortene, og det gør vi gerne.«

Har licensbetalerne ikke krav på at få at vide, hvor meget DR eksempelvis bruger på en dirigent, som man efterfølgende dropper, men betaler alligevel. Det er licensbetalerne, der betaler gildet?

»Man kan altid diskutere enkelttilfælde, men helt overordnet giver det godt mening, at der er oplysninger, som kan undtages for aktindsigt. Og det er også fint, at du interesserer dig for sagen. Men der holder jeg fast i det principielle. Hvis alt bliver offentligt tilgængeligt, så står vi i en dårligere forhandlingsposition end de øvrige medier, når vi skal forhandle aftaler. Og derfor giver det god mening, at der er oplysninger, vi ikke kan give,« siger han.