Dronning Margrethe og prins Henrik blev endelig set forenet, efter den sidste uges enorme polemik om prinsens begravelse.

I den lille franske middelalderlandsby Saint-Vincent-Rive-d'Olt, der ligger små fem kilometer fra prinsens sommerresidens i Chateau de Cayx, blev regentparret set - arm i arm - på vej i kirke.

»Jeg er glad for at være her,« lød det fra prins Henrik på flydende fransk til de folk, der var mødt op for at tage imod det danske regentpar.

Regentparret ankom til den smukke franske middelalderkirke fra 1500-tallet i en kongeblå Mercedes Vito omkring halv seks om aftenen. Her skal de høre en intimkoncert, hvor der spilles på alt fra sav og guitar til blokfløjte, violin, trompet og mundharpe.

Musikerne spillede blandt andet det legendariske Elvis-nummer: 'I can't help falling in love with you', på sav og violin, mens aftensolen dansede udenfor. Regenparret sidder i koncertens anledning forrest på hæderspladsen, og kan høre kærlighedsnoderne på tætteste hånd.

MIddelalderkirken i byen Saint-Vincent-Rive-d'Olt
MIddelalderkirken i byen Saint-Vincent-Rive-d'Olt
Vis mere

Den lille franske middelalderkirke var til aftenen fyldt op med omkring 100 mennesker.

Dronning Margrethe ankom klædt i en grøn jakke med en mørk trøje indenunder. Og derudover en mørkeblå nederdel med hvidt mønster. Prinsen er iført en flot, mørk jakke med grå bukser.

I slutningen af koncerten gav orkestret den gamle folkmelodi, som i Danmark kendes som 'Skuld gammel venskab rejn forgo', der blev spillet rent på sav.

Den smukke kirke indefra.
Den smukke kirke indefra.
Vis mere

Kl. 19.10 åbnede dørerne til kirken, da koncerten var slut, og regentparret kom ud med Margrethe forrest.

Dronning Margrethe kom først ud af kirken.
Dronning Margrethe kom først ud af kirken.
Vis mere

Regentparret ønskede ikke at svare på spørgsmål.

 

Derefter kørte parret tilbage mod Chateau de Cayx på de smalle franske veje, som vanlig fulgt af sikkerhedsvagter fra PET, der kørte efter i en BMW X5.

Parret ankom til sommerresidensen kl. 19.15.

Dronningen Margrethe ankom til Frankrig sent tirsdag og blev set i handle i byen onsdag.

Foreningen sker efter, at prins Henrik skabte stor furore, da han i torsdags meldte ud, at han ikke ønsker at blive begravet ved siden af sin kone gennem 50 år, dronning Margrethe.

Prinsens opsigtsvækkende beslutning oplyste kongehuset om torsdag til BT, da kommunikationschef Lene Balleby fortalte i et stort interview, at prinsen er utilfreds med, at han i sit officielle virke aldrig er blevet sidestillet med dronningen med titel af kongegemal.

»Det er ingen hemmelighed, at prinsen i mange år har været utilfreds med sin rolle og den titel, han er blevet tildelt i det danske monarki. Den utilfredshed har i de senere år fyldt mere og mere. For prinsen er beslutningen om ikke at lade sig begrave ved siden af dronningen den naturlige konsekvens af, at han ikke er blevet ligeværdigt behandlet i forhold til sin ægtefælle – ved ikke at få den titel og funktion, som han har ønsket,« lød det fra Lene Balleby.'

Senere har prins Joachim udtalt, at han ligesom dronningen er indførstået med beslutningen, der 'længe' har været kendt. Og torsdag udtalte kronprins Frederik på et pressemøde, at han var 'ked af sin fars beslutning'.