Danske grise skal ikke slås i enden med sylespidse pigge, før de køres til slagtning.

Det mener Dyrenes Beskyttelse, som vil af med den såkaldte tatoveringshammer i den danske svineproduktion.

»Det er uacceptabelt. Vi skriver 2015, og det må simpelthen være muligt at holde styr på, hvor grisene kommer fra på en anden måde end ved at jage et stort antal spidse pigge ind i deres bagkrop. Vi ved, at der allerede er en metode, og den mener vi naturligvis skal udvides, så den kommer til at omfatte alle grise.«

Det siger dyrlæge Birgitte Damm, som er chefkonsulent for svin hos Dyrenes Beskyttelse.

 

Når en landmand afleverer sine svin til slagtning, skal han først mærke dem med et nummer, så fødevaremyndighederne kan følge kødet hele vejen i produktionen. Det sker i dag i langt de fleste tilfælde ved, at svineproducenten klasker en særlig hammer to gange i dyrenes bagdel.

Onsdag stod landmand Johannes Nielsen fra Galten i Østjylland frem og fortalte, at han har fået nok. Han vil ikke længere behandle sine dyr på den måde, som han siger:

»Jeg kan ikke klare det mere.«

Derfor har han fået produceret en video, hvor han viser, hvordan han selv tatoverer sine grise, før de forlader hans gård.

Slagterigiganten Danish Crown kalder metoden ’et nødvendigt onde’ for at sikre, at kødet kan spores af hensyn til fødevaresikkerheden, men Dyrenes Beskyttelse er enige med Johannes Nielsen. Organisationen vil også af med tatoveringshammeren.

»Vi vil gerne af med den her metode, fordi den er smertefuld for grisene. Og så er det en ekstra belastning, grisene bliver udsat for i en situation, hvor de i forvejen er stressede og skal gøres klar til levering til slagteriet. Der er mange lemlæstelser af grisene i produktionen, som den foregår i dag, og det her er én af dem, og de skal afvikles hver og en,« siger Birgitte Damm med henvisning til, at svineproducenter klipper haler af smågrise, kastrerer uden bedøvelse og afliver med en usikker fremgangsmåde, hvor pattegrise slås mod gulv eller inventar.

Vold mod svin
Der har siden 2008 været over 700 sager, hvor Fødevarestyrelsen har givet indskærpelser eller politianmeldt landmænd for vold mod svin, ofte ved brug af tatoveringshammeren. To nye rapporter fra Københavns Universitet viser også, at tatoveringshammeren ikke kun bliver brugt til at mærke grisene. Den er det hyppigste identificerbare redskab, når man undersøger grise, der kommer til slagteriet med mærker efter tæsk. Der er tilfælde, hvor grise er blevet slået 10, 20 eller helt op til 50 gange med hammeren.

LÆS OGSÅ:

Landmanden betaler, fra det øjeblik svinetransporten bakker ind på hans gårdsplads, så derfor skal grisene op i vognen og af sted så hurtigt som muligt. Grisene er stressede, og det er ikke altid, at staldene er indrettede hensigtsmæssigt i forhold til at få grisene ud. Derfor er der hvert år svin, der bliver udsat for vold og ankommer til slagteriet med blodige slagskader.

»Når man undersøger grise, der har været udsat for vold på vej mod slagtning, kan man se, at tatoveringshammeren er det redskab, der hyppigst bliver brugt til at slå grisene med, både forsiden med piggene og den hårde bagside. Det, at den er ved hånden, gør, at nogle landmænd kommer til at bruge den til mere end det, den er beregnet til, nemlig til at slå grisene i den tro, at de kan få dem hurtigere af sted til slagtning,« siger Birgitte Damm og tilføjer:

»I forhold til at så godt som alle grise bliver tatoveret på hver side af bagkroppen, så er sagerne om vold heldigvis få, men de er til gengæld så uhyrlige, og der er stadigvæk alt for mange af dem. Også af den grund bør brugen af tatoveringshammer ophøre.«

Danish Crown arbejder allerede i dag med en anden metode, hvor landmænd, der leverer rigtig mange svin, kan få lov at levere grupper af grise, som ikke er tatoverede. Denne ordning bør udvides til at omfatte alle slagterier og mindre leverancer af grise, mener Dyrenes Beskyttelse.

»Sporbarheden og fødevaresikkerheden er vigtig, men man må sætte turbo på for at få indført de metoder, som man allerede har i det små, dem må man sørge for kommer til at omfatte alle dyr. Det, at man allerede gør det i det små viser jo også, at det ikke er raketvidenskab,« siger Birgitte Damm.

»At man ikke gør det allerede nu, skyldes et hensyn til økonomiske og praktiske forhold, men det er ikke grisene, der skal betale prisen for det. Det må kunne lade sig gøre.«

bt.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra fødevareminister Dan Jørgensen.