Han er gået fra at være et fattigt barn af en enlig mor til at blive en af Danmarks rigeste mænd. Han er ikke kendt for at ødsle med formuen, men 'suger heller ikke på labben'. Nøglen til succes fandt han i sit mod, fortæller Danmarks måske mest folkelige erhvervsmand, dynekongen Lars Larsen, der fylder 70 år.
Det startede med én butik i Aarhus. Så drømte han om 40. Og da han blev 50 år i 1998, kunne han fejre åbningen af butik nummer 500. Antallet af butikker i den jyske købmand Lars Larsens dyneimperium, Jysk, er steget, i takt med at milliarderne er rullet ind, og han selv er kravlet op på listen over Danmarks rigeste.
»Min revisor sagde til mig for mange år siden, at jeg ikke skulle begynde at tælle dem (pengene, red.), for det ville tage mig 30 år at tælle til en milliard,« fortæller den kendte købmand, der også er kendt som 'dynekongen'.
I dag har han mere end 2.600 butikker i over 50 lande. Og formuen er vurderet til 28 milliarder kroner, hvilket bringer ham op på en plads som Danmarks fjerderigeste mand på Berlingskes årlige liste over milliardærer.
»Det er kun tal, der er dejlige at have, men mere er der jo ikke i det, andet end at økonomi er skønt at have. Det er jo et arbejdsredskab, der kan være med til at skabe endnu flere arbejdspladser og udvikle en virksomhed,« siger Lars Larsen, der 6. august kan fejre sin 70-års fødselsdag.
Mange rigmænd har ikke lyst til at tale om deres penge. Men det lader ikke til at være et problem for Lars Larsen. Måske fordi han ikke har noget imod at være stolt af det, han har skabt:
»Jeg har nok på kistebunden til mig og til de næste generationer. Det er ikke vigtigt for mig, hvor meget der er. Bare der er nok,« fortæller han videre.
Han er ikke kendt for at leve det mest ekstravagante liv med godser, heste og kæmpe bilparker. Men omvendt skal der også være plads til at nyde livet og bruge af formuen. Og Lars Larsen ejer da både en golfbane i Himmerland og halvdelen af et privatfly.
»Det er jo heller ikke sådan, at jeg går og suger på labben. Jeg har de goder, jeg synes, jeg fortjener. Det vil jeg blive ved med, og det må mine børn og børnebørn da også. Men langt det meste skal firmaet arve,« siger han med henvisning til sit testamente om, at hans formue skal deles mellem hans børn og en fond, der skal eje Jysk.
Ifølge Larsen får hans børn og børnebørn mindst 90 procent af andelene i virksomheden, mens fonden får den resterende del. Desuden vil fonden få bestemmende indflydelse og dermed mulighed for at fungere som en slags overdommer, hvis der skulle opstå en situation, hvor arvingerne ikke kan enes om Jysks fremtid.
Turbulent barndom
Lars Larsens opvækst i vestjyske Hurup skilte sig noget ud fra livet i den flotte villa med udsigt over Silkeborgsøerne, som han har boet i i de seneste mange år. Han var den yngste i en søskendeflok på fire. Hans far døde, kort inden han blev født, og moderen måtte efterfølgende opgive at drive familiens landbrug alene.
Med tiden fik moderen, Vera, alvorlige psykiske problemer. Hun truede med at begå selvmord for at få børnene til at passe sig. Mens hans ældre søskende arbejdede for at give familien brød på bordet, tog den 10-11-årige Lars sig af moderen. Børneflokken holdt problemerne tæt inden for hjemmets vægge af frygt for at blive sendt på børnehjem, hvis nogen fandt ud af, hvor slemt det stod til.
Egentlig ville Lars Larsen være lærer, men en elevplads hos en dyne- og madrasforhandler i Thisted fik ham på andre tanker, og det viste sig hurtigt at være den rigtige hylde. Succesen er ikke til at tage fejl af, og vestjyden er da også selv ganske godt tilfreds med, at han valgte at gå købmandsvejen.
»På godt jysk, så skulle man være et skarn, hvis man ikke syntes, at man havde haft et godt og spændende liv. Så det synes jeg, jeg har – og det håber jeg også, at jeg kan have i mange år endnu,« siger Lars Larsen, der i over 46 år har været gift med Kristine Brunsborg. Sammen har de datteren Mette og sønnen Jacob. Og fire børnebørn.
Man skal turde lave fejl
De dårlige oplevelser i livet dvæler Lars Larsen ikke så meget ved.
»Næ, man laver jo fejl og må ændre på ting, men det er jo den måde, jeg driver virksomheden på. Hvis bare 90 procent går godt, så skal der være plads til at kunne lave fejl. Som f.eks. Kina, som vi har valgt at lukke ned. Det er jeg da træt af, men det er glemt i morgen,« siger han med henvisning til sit forliste Kina-eventyr.
Efter flere år med store ambitioner om at gøre Jysk til en succes i Kina smed Larsen for få måneder siden håndklædet i ringen.
»Det er selvfølgelig et nederlag. Ikke et, der ryster mig. Slet ikke. Det er et af de små bump, der er på vejen. Det lærer man af, og det bliver man stærkere af. Det har jeg det fint med. Det er ikke noget, jeg går og opsøger – tværtimod. Men det skal der være plads til,« siger han.
Lars Larsen har tidligere brændt sig på USA, som han også satsede stort på for nogle år siden, og på rejsebranchen, som han satsede og tabte knap en kvart milliard på tilbage i 90'erne.
»Så længe firmaet vokser og bliver større, og der kommer flere medarbejdere og bedre og bedre indtjening, så får sådan et lille bump her mig ikke til at tage anstød af det. Tværtimod giver det blod på tanden til at sige, at der er rigtig mange spændende lande i verden, som man kan komme ud og udforske, så hvorfor bruge ressourcerne på noget, som ikke fungerer,« siger han og tilføjer: »Uden fiaskoerne, så havde man heller ikke haft alle succeserne«.
Er det hemmeligheden bag din succes?
»Ja, det er det. At jeg tør måske mere end mange andre, og jeg er ikke bange for, at noget går galt«, siger Larsen, der dog ikke har opgivet hverken Kina eller USA helt. Om 10 år vil han forsøge sig igen. For han har ikke i sinde at lade sig pensionere.
»Jeg bliver på min post, så længe jeg synes, det er sjovt. Den dag, jeg ikke synes, det er sjovt, der giver jeg det videre til andre. På et tidspunkt kan jeg også blive så gammelt et tossehoved, at jeg kan blive en belastning for virksomheden. Og stopper jeg,« lyder det fra købmanden.
