____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Flere af EM-heltene fra '92 var tydeligt berørte over Richard Møller Nielsens død, da de onsdag formiddag mødte op for at deltage i hans bisættelsen ved Ansgars Kirke i Odense.

- Richard betød rigtig meget for mig, sagde en meget formel og dybt berørt Henrik Larsen til bt.dk's udsendte.

Henrik Larsen ankom samtidig som også Lars Olsen og Torben Piechnik fra EM-holdet.

- Han betød meget for mig. Richard og jeg har fulgtes ad gennem hele min landsholdskarriere helt fra 1981, hvor jeg spillede min første kamp for landsholdet. Det er sørgmodigt og trist at skulle sige farvel til ham her i dag, sagde Lars Olsen, da han ankom til kirken.

Tidligere landstræner Richard Møller Nielsen døde i sidste uge 76 år gammel efter længere tids sygdom.



Blandt de mange fodboldspillere i kirken var også Brian Laudrup. Også han var meget påvirket af dødsfaldet, men han nåede at hylde den tidligere landsholdstræner, inden han gik ind i kirken.

- Han var en del af min karriere som træner for mig på landsholdet, så han har betydet en del for min udvikling, sagde en tydeligt berørt Brian Laudrup, da han ankom til begravelsen.

Richard Møller Nielsen1111111

Tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichel nåede også at sige et par ord, inden bisættelsen gik i gang.

- Han har betydet rigtig meget for min karriere. Det var Richard, der gav mig muligheden på U21- landsholdet og senere på A-landsholdet. Han har gjort rigtig meget for mig personligt.

Schmeichel vil især huske Richard Møller Nielsen for hans seriøsitet og hans gode humør. 

- Jeg vil især huske ham for hans seriøsitet og hans evner til at formidle de ting, der var vigtige for en spille. Han lærte mig at fokusere på det, jeg skulle, sagde han og tilføjede med et smil, at han også vil huske Ricardos lune.