Finansministeriet varsler i ny gennemgang af dansk økonomi, at store udgifter til flygtninge kan øge behovet for højere pensionsalder
Udgifterne til flygtninge dræner de offentlige kasser så voldsomt, at det øger risikoen for, at danskerne må gå senere på pension.
Sådan lyder det noget pessimistiske budskab i det såkaldte konvergensprogram, som regeringen fremlagde tirsdag.
I den friske oversigt over dansk økonomi slår Finansministeriets økonomer fast, at regeringen kun har et snævert råderum på 10 mia. kr. at gøre godt med i de næste fire år.
På Christiansborg hæftede man sig i går mest ved, at det beskedne økonomiske råderum gør det svært at finde penge til skattelettelser.
Rapporten rummer imidlertid også en anden og ganske vigtig konklusion.
»Genopretningen af de offentlige finanser i fremskrivningen forudsætter, at pensionsalderen sættes op hvert 5. år i resten af århundredet,« skriver man i et kapitel i rapporten, der gennemgår de særlige udfordringer, som de nytilkomne flygtninge medfører for samfundsøkonomien. Frem til år 2020 øges befolkningen med 100.000 personer, og det trækker på de offentlige ydelser. Især, hvis det ikke lykkes at få flygtningene i job i større omfang end nu.
Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen, mener det er urealistisk at tro, at de mange nytilkomne flygtninge bliver selvforsørgende indenfor en overskuelig årrække. Af den grund frygter han, at pensionsalderen må hæves.
Dansk økonomi under pres
»Vi er voldsomt imod, at en øget flygtningestrømning skal medføre at folk, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, skal tvinges til at arbejde endnu længere. Det fortæller os at antallet betyder noget. Når antallet er lavere, betyder det ikke så meget. Men når flygtningepresset er så voldsomt som det er nu, så betyder det naturligvis utrolig meget for dansk økonomi. Det er den største udfordring vi har,« siger han.
Venstres finansordfører Jacob Jensen understreger, at folk under alle omstændigheder skal indstille sig på at gå senere på pension, sådan som reglerne er skruet sammen nu. Folketinget besluttede for fem år siden at hæve pensionsalderen i takt med at middellevealderen steg.
»I øjeblikket er vi ved at analysere på, hvilke muligheder der er med pensionsalderen. Intet er vedtaget. Vi står overfor rigtig mange udgifter i de kommende år. Blandt andet til flygtninge. Vi har manglende indtægter fra nordsøolien. Regningen til Togfonden er ikke betalt. Skat har ikke fået hentet alle milliarderne hjem fra Panama og fra andre skattely. Alt dette lagt sammen gør, at vi er ved at se på, hvordan vi kan få folk hurtigere ind på arbejdsmarkedet, og om de skal blive længere på arbejdsmarkedet,« siger Jacob Jensen.
Ifølge Venstre er det for simpelt at siger, at det er de ekstra udgifter til flygtninge der tvinger folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.
»Men det er klart, at de to elementer indgår i vores overvejelser. Vi bøvler også med andre ting. Samlet set er det en udfordring og tvinger os til at lave nogle reformer af en vis størrelse,« siger Jacob Jensen.
Er det realistisk at tro, at beskæftigelsesgraden for flygtninge hæves til 50 pct. på fire år, sådan som konvergensprogrammet forventer?
»Der skal nok et mindre mirakel til, men det skal da prøves, og kan vi bare nå et stykke af vejen, er det godt.«
Hvor gammel er du?
»Jeg er 42.«
Hvornår skal du på pension?
»Åhh, det har jeg ikke lige regnet på. Måske når jeg bliver 69 år,« siger Jacob Jensen.
