Mens medarbejdere får kniven, hiver DSB checkhæftet frem og hyrer eksterne konsulenter

Nye tal fra transportministeren afslører, at DSBs udgifter til eksterne konsulenter stormer i vejret, alt imens billetpriserne stiger, og togselskabet står midt i en historisk spareøvelse.

Af et ministersvar fra transportminister Magnus Heunicke (S), som bliver offentliggjort i dag, fremgår det, at DSBs udgifter til konsulenter i første halvår af 2014 er steget til 168 mio. kr. fra 151 mio. kr. i første halvår 2013.

En stigning, der skal ses i lyset af, at konsulentudgifterne steg markant sidste år. I 2013 blev der samlet set brugt 344 mio. kr. mod 230 mio. kr. i 2012, hvilket er en stigning på 50 pct.

Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen kalder konsulentudgifterne eksorbitant høje og mener, at DSBs ledelse skylder både skatteborgerne og politikerne en rigtig god forklaring.

DSB er nemlig også i gang med en historisk spareøvelse, hvor togselskabet næsten er i mål med at spare 1000 fuldtidsstillinger inden udgangen af 2014.

Må undre sig

- Når vi er oppe i sådan en størrelsesorden, så er det altså mange fastansættelser, DSB ville kunne få i stedet. Så der skal usædvanligt gode begrundelser til for, hvorfor man er nødt til at hente ekspertise udefra. De der er blevet afskediget må undre sig, ligesom fagforeningerne, for det er et eksorbitant højt niveau for eksterne ydelser, siger Henning Jørgensen til BT.

DSB lancerede spareplanen ’Et sundt DSB’, efter at der i 2011 var store økonomiske udforderinger i togselskabet. De to hovedmålsætninger i planen er at nedbringe togselskabets udgifter med 1 mia. kr. inden udgangen af 2014 i forhold til 2011 samt reducere antallet af fuldtidsstillinger med 1000.

Ifølge DSBs halvårsrapport for 2014 er man godt i gang med at nå målsætningerne. Man har reduceret personaleomkostningerne med 165 mio. kr., og man har allerede sagt farvel til 978 fuldtidsansatte.

Den nu afgående direktør i DSB Jesper Lok får nemlig en årsløn som bonus - hvilket svarer til ca. 4,5 mio. kr. - hvis han når i mål med spareøvelsen. Og han kan glæde sig over, at konsulenterne ikke indgår i beregningen af de 1000 fuldtidsstillinger, der skal spares.

Irriterende checkhæfte

Henning Jørgensen håber ikke, at DSB bytter de fastansatte ud med konsulenter.

- Jeg håber ikke, at man erstatter fastansatte med konsulenter, i så fald må man politisk bede om en redegørelse fra ledelsen, siger Henning Jørgensen til BT.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, der både repræsenterer DSB-ansatte og konsulenter, vil ikke blande sig i, hvordan DSB bruger penge, men han undrer sig:

- Om DSB vælger at have in house knowledge eller bruge konsulenter, må DSB selv om. Men det kan irritere os, at DSB har checkhæftet fremme i forhold til nyt forbrug, når DSB ikke kan finde ud af at overholde sine gamle aftaler med os. Det synes vi er underligt - at man kan styrte ud ad en ny tangent uden at sikre sig, at der er orden på det eksisterende, siger Morten Thiessen og henviser til, at DSB har afvist at genforhandle overenskomster med akademiske medarbejdere.

Forhandlingsdirektør i Dansk Magisterforening (DM) Lotte Spanggaard er ligesom IDAs Morten Thiessen forundret over, at DSB øger konsulent-udgifterne, når man ikke har ønsket at genforhandle overenskomst med akademikerne i DSB:

- Jeg ved pt. ikke præcist, hvad det er, DSB bruger konsulent-kronerne til, men vi er bekymrede over udviklingen. Når man kan bruge så mange penge på ekstern konsulentbistand, så er vi selvfølgelig nervøse for, at det betyder, at akademikere i DSB bliver afskediget, siger hun.

Lotte Spanggaard oplyser videre, at de nye oplysninger om DSBs konsulent-udgifter kan føre til, at DM vil sætte ’spørgsmålstegn ved, om der prioriteres rigtigt’.