Service-niveauet i DSB kan være på retur. DSB risikerer at skulle betale 600 mio. kr. mere i rente de næste to år og det er penge, som selskabet har svært ved at undvære, hvis driften skal fortsætte på sit nuværende niveau.

Statsbanerne har brug for at optage et lån på 8 mia. kr., men fordi EU blokerer for, at staten kan garantere for lånet, bliver renten højere, end DSB havde forventet. EU mener, at et statsgaranteret lån er konkurrenceforvridende.

Økonomien i DSB er forvejen ikke for god og BT kunne tidligere beskrive, at politikere fra både rød og blå blok ser til med betænkelige miner og det samme gør Caspar Rose.

Han er professor i international økonomi og ledelse på CBS og Rose vurderer, at den milliondyre regning til DSB efter EU-afgørelsen om, vil kunne mærkes for den almindelige togrejsende.

- I første omgang bliver det kunderne, der skal holde for. Det bliver gennem højere billetpriser. Det er svært at sige præcist hvor meget.

Det afhænger af DSBs egen vurdering af, hvor meget de kan sætte prisen op, inden kunderne begynder at bruge andre transportmidler, siger Caspar Rose, der også vurderer, at DSB må se på hvilke afgange, der er mest rentable.

- Der kan blive tale om færre afgange landet over. Både færre daglige afgange på faste ruter, men også nedlæggelse af mindre ruter med få passagerer. DSB vil kunne forsvare det med, at de er hårdt spændt for økonomisk, siger professoren, der også tror, DSB vil skære i personalet.

- Vi kan komme til at stå med ’SAS light’, hvor der skæres ned på omkostningerne til administrativt personale.

DSB har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt, mens Henning Hyllested, trafikordfører i Enhedslisten, ser tingene således:

- Min vurdering er, at DSB balancerer på randen af et sammenbrud, hvis det ikke lykkes at få rettet gevaldigt op på situationen, og det er meget, meget kedeligt.