Fem mand og en sneskovl
DSB kunne have sparet millioner ved at følge sparerådene i en rapport fra 2011. Det er – stort set – ikke sket. Og man har spildt masser af penge
DSB har overhørt en række helt håndgribelige råd om at spare penge og forenkle det daglige arbejde. Råd, som koncernen ellers selv har betalt for.
Hvis en medarbejder i DSB arbejder et minut over, så får han løn for en hel time.
DSB kunne have sparet et stort millionbeløb ved at følge anvisningerne i en konsulentrapport fra 2011. Det er, i overvejende grad, bare ikke sket.
Rapporten, som blev udarbejdet af Quartz+Co, beskrev blandt andet, at DSBs administrative medarbejdere havde uhørt meget kontorplads på deres arbejdsplads.
Lige til højreskøjten
Rapporten beskrev også, at der kunne dukke fire-fem medarbejdere op på en station, hvis der, for eksempel, skulle skovles sne, selvom arbejdet kunne udføres af en enkelt person.
Det skyldes, at der ikke er klarhed over, hvor ansvaret ligger.
Derfor kunne DSB sende en mand eller to, Banedanmark kunne sende en, en kom måske fra kommunen, og en kom fra et privat firma. Alle for at skovle sne.
Dette er heller ikke blevet forbedret. BT bringer her på siden en række andre eksempler.
- Det er helt håbløst, at disse ting ikke er bragt i orden. Det ligger jo lige til højreskøjten, siger Martin Geertsen, medlem af Folketingets Transportudvalg for Venstre.
- Der er tydeligvis en række lavthængende frugter, som kunne høstes, men det er ikke sket, siger han.
Han mener, at mange af DSBs problemer bunder i, at koncernen har påtaget sig en række opgaver, som ikke har noget at gøre med at køre tog.
Spareplan i gang
- DSB skal køre tog. Ikke alt muligt andet. For eksempel bør DSB og Banedanmark sætte sig ned og sørge for at lægge opgaven med at gøre rent og skovle sne på stationer og perroner ud af huset. Der findes virksomheder i Danmark, som ikke laver andet, og som kunne klare den opgave bedre, siger han.
Også Kim Christiansen, transportordfører for Dansk Folkeparti, er kritisk.
- Det er jo tudetosset, når man kan sende så mange ud at skovle sne, bare fordi det ikke er koordineret ordentligt, siger han og fortsætter med at kritisere de store kontorarealer:
- Der skal være ordentlige forhold, men kontorerne skal jo ikke være rene balsale, forklarer han.
Han påpeger, at DSB dog er i gang med en større spareplan, som er døbt Sundt DSB.
- DSB er jo en gammel organisation, hvor mentaliteten ikke har været til at se på besparelser. Nu er det den nye direktør Jesper Loks ansvar at gøre op med det. Det er en proces, som DSB også er i gang med.
DSB oplyser via sin kommunikationsafdeling, at koncernen arbejder på at nedbringe kontorarealet pr. medarbejder, og at det bliver betydeligt mindre, når medarbejderne i løbet af sommeren flyttes til det nye hovedsæde i Taastrup.
DSB er desuden i gang med spareplanen Sundt DSB, som skal barbere DSBs udgifter betydeligt ned. Der er blandt andet lige blevet afskediget 109 medarbejdere i koncernen.
Det er ikke altid nemt for DSB og Banedanmark at finde ud af, hvem der gør hvad på de mange stationer. Banedanmark har ansvar for vedligehold af perroner, ure, højtalere, mens DSB har perrontag, venterum og skraldespande, for blot at nævne en lille smule.
Hvis en passager smider en plasticflaske i skraldespanden på perronen, så er det DSBs ansvar at fjerne den. Triller flasken ned på perronen, så er det pludselig Banedanmark, der skal samle den op. Skal der skovles sne, så skal DSB og Banedanmark sende hver sine folk ud og rydde forskellige områder af stationen. Af og til kan der også komme folk fra kommunen og private aktører. Quartz-rapporten beskrev, at der kunne være fem personer ude på samme lille opgave. Sådan er det fortsat.
DSB henviser til Transportministeriet for en nærmere forklaring.
Foto: Lars Rasborg
Hvis en medarbejder i DSB arbejder et minut over, så får han eller hun løn for en helt time.
Quartz-rapporten kritiserede den ordning heftigt i 2011, men alligevel er lønaftalerne uændrede i dag. Selvom der er tale om maksimalt en time pr. måned, så bliver det til mange penge hver måned, når man tænker på, at DSB har godt og vel 10.000 mand ansat.
Hvis ikke lønnen udbetales, så afspadseres der for hele timen.
Foto: Henning Bagger
Det gik godt
Quartz-rapporten anbefalede, at DSB oprettede en særlig indkøbscentral, der kunne stå for at købe diverse råmaterialer, varer og services ind til DSB fra centralt hold.
Tidligere købte de forskellige afdelinger ind hver for sig. Det ønske har DSB efterkommet og har siden 2012 sparet 175 mio. kr. på indkøb.
DSBs kontorpersonale, som arbejder på koncernens dyre adresse Kalvebod Brygge 32 (herover) har nok et af landets største antal kvadratmeter pr. medarbejder.
Hele 67,6 kvm pr. medarbejder er der at boltre sig på.
Altså det, der svarer til en god 3-værelses lejlighed. På adressen i Sølvgade (t.v.) er tallet 34,5 kvm.
DSB oplyser, at tallet bliver bragt ned på cirka 19 kvm pr. medarbejder, når DSB flytter medarbejderne til det nye hovedsæde i Telegade i Taastrup. Planen er, at det sker til sommer. Det vil spare koncernen for mindst 34 mio. kr.
Foto: Claus Bech
Et af de primære kritikpunkter i Quartz-rapporten er den meget flotte løn, som DSB betaler til medarbejderne.
Blandt andet tjener en lokomotivfører op mod 525.000 kr. om året, og en funktionær, som betjener DSBs salgsvogn i toget, tjener 475.000 kr.
Det er dog de højeste lønninger i koncernen, der er mest ude af trit med tilsvarende stillinger i det offentlige. De ti procent højest lønnede medarbejdere i DSB får en løn, der svarer til knap 160 pct. af, hvad en person får i en tilsvarende stilling i det offentlige. DSB arbejder på at nedbringe lønniveauet i forbindelse med koncernens spareplan Sundt DSB.
Foto: Martin Stamoe
