____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>DSB blev allerede i sommer bedt om at svare på spørgsmål om samarbejdet med det skandaleramte PR-bureau Waterfront.

Den DSB-kritiske journalist Lars Abild søgte i sommers specifik om aktindsigt i kontrakten mellem DSB og hans tidligere samarbejdspartner Waterfront, men han fik efter en usædvanlig lang sagsbehandlingstid at vide, at kontrakten ikke var underlagt reglerne for aktindsigt. Han fik dog at vide, at samarbejdet med Waterfront var for at få svar 'på visse samfundsmæssige forhold'.

- De svarer for det første, at samarbejdet ligger uden for det område, man kan få aktindsigt i hos DSB. Dernæst så fortæller de mig, at de har brugt Waterfront til at få svar på ’visse samfundsmæssige forhold’, og det er sådan set det tætteste, jeg kan komme på det, på det tidspunkt. Og så oplyser de så pengestrømmene år efter år, altså de her cirka to millioner per år. Man kan sige, at det er fantastisk, at en virksomhed med 10.000 ansatte ikke selv kan klare at få svar på samfundsmæssige forhold, når man betaler mange konsulenter og tænker på, hvor stor informationsafdeling de egentlig har, siger Lars Abild til bt.dk.

Søndag afslørede DR-programmet 21 Søndag, at DSB ifølge en kontroversiel mail fra Waterfronts direktør Lars Poulsen til DSBs underdirektør Peder Nedergaard har betalt PR-bureaet for at begrave Lars Abild med freelance-opgaver, så han havde mindre tid til at skrive om DSB fra efteråret 2009 til slutningen af 2011. Og torsdag aften kom det frem i TV Avisen, at Waterfront ligeledes har givet forskellige profiloplysninger om transportpolitikere til DSB, så Statsbanerne bedst muligt kunne påvirke dem.

- Jeg må sige, at den juridiske chef Peder Nedergaard, der blev suspenderet her forleden, det er jo formentlig ham, der har siddet og afgjort, hvad der skulle stå i den her aktindsigt, og jeg ved ikke, om han har fortalt Jesper Lok, hvorfor DSB har betalt de her beløb. Jeg har også studset over, hvorfor Peder Nedergaard vælger at lade Waterfront bruge hans private email. Jeg tror man kan konstatere, at der er folk, der ikke har rene hænder, og det spil tror jeg, vi vil se blive afdækket i den kommende advokatundersøgelse, siger Lars Abild.

Hele sagen startede, da Lars Abild midt i 2010 holdt et kaffemøde med daværende DSB-direktør Søren Eriksen og Waterfronts direktør Lars Poulsen, hvor han opdagede, at DSB og Waterfront have et vis samarbejde, men han havde ingen mistanke om, at samarbejdet angiveligt gik ud på at holde ham fra at bruge al sin tid på at skrive kritiske historier.

Først efter, at han er stoppet ved årsskiftet imellem 2011 og 2012 bliver han af tidligere medarbejdere i Waterfront gjort opmærksom på, at der internt i Waterfront blev gjort et stort nummer ud af at hemmeligholde, at DSB var en af Waterfronts største kunder, og først over et halvt år efter bruddet med Waterfront i efteråret 2012 bliver han bekendt med den meget afslørende mail.

- Jeg tænkte, at der måtte være en forbindelse mellem Waterfront og DSB, fordi Lars Poulsen over flere gange havde spurgt om, jeg ville spise middag med Søren Eriksen. Det jeg så ikke vidste var, at DSB var Waterfronts største kunde, for jeg måtte ikke deltage i de morgenmøder hos Waterfront, hvor der blev diskuteret DSB, og der var heller ikke sat et logo op i foyeren, der viste, at man havde DSB som kunde. I stedet havde man eksempelvis et logo af Grenå Havn, som jo ikke er helt så stor, og samtidig havde jeg fået at vide fra ansatte, at de ikke måtte fortælle mig, at DSB var kunde, siger Lars Abild.

I onsdagens BT fremviste Waterfronts direktør Lars Poulsen ellers en mail der viser, at du godt i 2010 var klar over, at firmaet arbejdede sammen med DSB. Hvad siger du til det?

- Når Lars Poulsen siger, at jeg kendte til, hvad Waterfront havde af forbindelser til DSB, så er det forkert, og det ved Lars Poulsen ligeså godt som jeg.

Men hvornår er det præcist, at du bliver klar over, at DSB giver Waterfront penge for at holde dig beskæftiget?

- Jeg stopper ved Waterfront ved årsskiftet 2011 og 2012 og det er relativt uproblematisk, vi siger farvel og tak til hinanden. I sommeren 2012 får jeg så nys om, at det her har fundet sted fra en række mennesker, og jeg begynder at lokalisere dokumenter omkring det. Jeg giver min viden videre til DR samtidig med, at jeg søger aktindsigt i DSB og via aktindsigten i DSB, får jeg indblik i betalingsstrømmende, men så heller ikke mere, for jeg kunne kun få aktindsigt i dele af aftalen. Men efterfølgende gør DR det, at de finder dokumenter rundt omkring, og det er derfor der køre al den polemik om sagen nu.

Men du fik nys om sagen fra en tidligere ansat?

- Jeg fik stykker af informationer fra flere forskellige kilder og så begynder man, at kunne stykke et billede sammen.

Selve den mail fra Lars Poulsen til DSBs underdirektør, kommer du selv i besiddelse af den?

- Jeg har set den på et tidspunkt, men jeg har den ikke, så det er DR, der har fået løftet dokumenterne ud. Og det har jeg det faktisk meget godt med, for det betyder, at det er DR, der er afsender på historien og ikke mig. Det er i sidste instans DR, der har vurderet historien, men jeg stiller selvfølgelig op og kommentere på de forskellige ting.

Den mail fra waterfront, har du selv nævnt den for DSB på noget tidspunkt?

Nej, jeg søgte de faktuelle forhold, og da fik jeg kun at vide, at det var de samfundsmæssige spørgsmål, de havde forsøgt at få afklaret via Waterfront. Det jeg kunne se var, at det var nogen pengestrømme, og jeg tænkte, at der nok måtte være noget mere i sagen, siger Lars Abild.

Hvad mener du?
Deltag i debatten herunder.