Det må siges at være udtryk for en vis form for kreativitet, at enkelte af de uønskede rumænske nomader for få dage siden rykkede ind i en park i Gentofte Kommune. I betragtning af timingen -'Hellerup-ugen i Skagen' – er der formentlig god plads i velhaverområdet nord for København.
Men ellers er det småt med rummeligheden i Danmark over for mennesker, der tilsyneladende ikke har noget at gøre her – udover at forsøge at overleve. Nogle som flaskesamlere eller tiggere, andre angiveligt som trick-spillere, lomme– eller indbrudstyve.
At 23 af de såkaldte romaer blev udvist tidligere på måneden – for blandt andet at have slået sig ned alternative steder på Amager – har nu vakt groteske anklager fra svensk hold om racisme, og De Radikale er ifølge Marianne Jelved tæt på at være enige. - Dybt diskriminerende, siger hun.
Det er muligt, at en fremmed altid er en ven, Det Radikale Venstre bare ikke har mødt endnu. Men for en del andre borgere er romaernes tilstedeværelse en påmindelse om at holde tasken tæt til kroppen – uanset om forestillingen er fair og dækkende eller ej.
Myndighederne har med rette strammet grebet, siden Højesteret i 2008 afgjorde, at det var o.k. at udvise en litauer, der havde stjålet en hue, et halstørklæde og en T-shirt i Illum.
Fakta er, at det danske samfund er skruet sammen på en måde, så det simpelthen ikke er muligt at skabe sig en lovlig tilværelse, hvis man hverken har penge, bolig eller arbejde. Helt legale småjob til de værst stillede i den uuddannede østeuropæiske underklasse eksisterer stort set ikke.
Det kan forekomme kynisk at udvise tilrejsende romaer administrativt, når de ikke er dømt for konkret kriminalitet. Men racisme er det ikke. Begrebet forkvakler den ellers relevante debat om retssikkerhed og spørgsmålet om, hvad EU-landene stiller op med de mennesker, som er uønskede mange steder, og som har svært at skabe sig en nogenlunde normal tilværelse.
Som reglerne er i dag, kan en tilrejsende EU-borger udvises, hvis vedkommende blandt andet ikke kan forsørge sig selv, og sådan bør det også være. Arbejdskraftens fri bevægelighed er en grundpille, der er ekstrem vigtig at værne om, fordi den sikrer enhver borger muligheden for at søge lykken gennem arbejde eller uddannelsesophold i et andet land.
Konsekvensen af at lade uønskede borgere, der ikke lever op til reglerne, blive, er politisk pres for endnu skrappere regler og mere lukkede grænser. Med risiko for tab af fælles velstand til følge.
