Vi har en tendens til at hylde de gamle ideer fra gamle dage, men helt ærligt, hvorfor gør vi det? Fremskridt betyder, at vi bliver klogere, og det gør en del gammel ‘visdom’ forældet og overflødig.

Et eksempel:

Vi skal spise som i stenalderen - okay, hvorfor skal vi det? Jeg har ikke noget imod palæo-kost, spiser det med glæde, og det er sikkert også sundt nok. Men argumentet om, at vi skal spise sådan, fordi det gjorde man i stenalderen, det giver jeg ikke meget for. I stenalderen blev man 35 år, hvis man var, som stenaldermenneskerne var flest.

For ikke så længe siden kom skuespiller og medlem af regeringens nyligt nedsatte Disruption-råd, Hella Joof, i mild men alligevel målbar shitstorm for en udtalelse om disruption og indianere.
I en video om rådet udtalte hun følgende, der i hvert tilfælde for en stund blev en moderne klassiker:

»... jeg synes generelt, at mennesker skal disrupte deres liv, og det skal vi også som samfund. Indianerne! Der er mange indianerstammer, som hvert syvende år brænder hele lortet ned og starter forfra, og jeg tror faktisk, at det er det, vi skal.«

Efterfølgende var der debat om hvorvidt indianere nu også gjorde, som Hella Joof sagde.

Mandag Morgen udfordrede påstanden - de hev en forsker op af hatten: Ifølge Magnus Pharao Hansen, postdoc ved Københavns Universitet og forsker i blandt andet indianere, havde ikke som sådan hørt om den praksis:

»Der er så vidt jeg ved ingen indianere, der gør det, eller har gjort det,« udtalte han.

Efterfølgende henviste Joof til et ritual, hvor de måske lidt gjorde noget af det alligevel, men det er faktisk underordnet, synes jeg. For hvad end, indianerne måtte foretage sig, er det vel ikke noget, der er gode argumenter for, at vi også skal gøre.  Er indianer-civilisationen i dag en succes? Er de et godt sted, som er eftertragtelsesværdigt for os at stræbe efter? Ikke i min bog. Hvis de gamle indianeres visdom var så stor, hvordan endte de så som undertrykt og marginaliseret folk? De blev vel om nogen disrupted.

Der er en kedelig tendens til at lede efter svar på nutidens problemer i såkaldte oprindelige folks visdom. Men var den visdom så voldsom? Hvor er de gamle langskæggede vismænd, der ondulerer mellemøstens gordiske knude og løser kræftens gåde?

Nej. Der er ikke brug for gamle idéer og forældet viden. Der er brug for nye ideer, der ikke er udtænkt i de af civilisationens blindtarme, hvor alting gik skævt og i stå. Drop romantiseringen af tidligere tiders tankespind.

Løsningen på fremtidens problemer sidder nærmere hos en forsker med hovedet begravet i bøger på et universitet i en storby end under en fjerprydning på en fredspiberygende indianer i en tipi.