DR afviser, at Borgen skaber myter om landbruget.

DR afviser, at Borgen skaber myter om landbruget.

DR understeger, at ’Borgen’ er fiktion. DR får løbende reaktioner fra folk på serien - nogle opfatter ’Borgen’ som meget tæt på virkeligheden, mens andre ser den som overdreven og urealistisk.

Nadia Kløvedal Reich, der er fiktionschef i DR, har tiltro til, at seerne er med på, at handlingen udspiller sig i et fiktivt univers.

- Vi kan ikke lave fiktion med præmissen, at ’det kunne være, at nogen opfattede det som virkelighed’. Det har vi faktaformater, nyhedsmagasiner osv. til. Og det mener vi godt, at seerne kan skelne imellem. Det er DR Fiktions opgave at skabe vedkommende og spændende dramaer med udgangspunkt i det samfund, vi lever i og de temaer, der rører sig hos befolkningen, siger Nadia Kløvedal Reich.

Vil ikke skade landbruget

Hun understreger, at DR ikke har til hensigt at ’hænge landbruget ud’.

- DR har ikke et ønske om at skade et erhverv, og det er ikke formålet med en dramaserie.

Hun forklarer, at ’Borgen’ igennem snart tre sæsoner har berørt adskillige samfundsrelevante emner som terror, overvågning, ligestilling, militært materiel, udlændingepolitik og miljøpolitik.