DR-vært Niels Frid-Nielsen opdagede ikke, at han ændrede personlighed, i takt med at en stor svulst voksede i hans hjerne. Pårørende spiller en uhyre vigtig rolle, hvis en hjernetumor skal opdages i tide, siger ekspert.
Han troede, at han skulle have et par nye briller. Eller at han bare var lidt mere træt end sædvanligt. Studievært og kommentator i DR Kultur Niels Frid-Nielsen fik i 2012 fjernet en tumor på størrelse med en klementin fra sin hjerne, og havde det ikke været for hans insisterende kone, var svulsten måske først blevet opdaget langt senere.
Det fortæller han i en kronik i Politiken søndag. Niels Frid-Nielsen slog det hen, da han fik synsforstyrrelser og for eksempel ikke kunne se rødt.
- Biler og skygger for mine øjne faldt sammen, så efter råd fra min familie var jeg nogle uger tidligere holdt op med at køre bil. Når vi var ude at spise, satte jeg mig af og til ved det forkerte bord, fordi jeg ikke kunne se, hvor jeg skulle sidde. Og så var jeg træt hele tiden. Men jeg slog det hen. Bildte mig ind, at jeg bare trængte til nye briller og en lille lur. Egentlig hovedpine havde jeg ikke. Ikke mere, end hvad jeg opfattede som normalt, skriver han i kronikken.
Det var hans hustru, radiovært på P3 Pia Røn, der insisterede på, at han skulle gå til læge. Han havde forandret sig, syntes hun. Han var ikke længere sig selv.
Personlighedsforandringer er netop et af de typiske tegn på, at der kan være en svulst i hjernen. Det fortæller overlæge og lægefaglig redaktør hos Kræftens Bekæmpelse, Jens Oluf Bruun Pedersen.
- Når en svulst vokser i hjernen, sidder den og generer ens normale funktion. Og sidder svulsten ved frontallapperne, går den ind og påvirker personligheden. Det er en såkaldt stum zone, fordi tegnene ikke er så håndgribelige og ikke nødvendigvis påvirker følesansen, siger Jens Oluf Bruun Pedersen.
Den svulst, man fandt i Niels Frid-Nielsens hjerne, sad ved frontallapperne. Og at han ifølge sin kone havde forandret sig, er derfor meget sandsynligt, forklarer overlægen.
- Man kan ændre hele sin måde at reagere på og se verden på. Det kommer typisk til udtryk i samtaler og i svar på spørgsmål. Pludselig vil personen svare helt anderledes, og ofte vil man være mere fjoget. Man kan blive mere grænseoverskridende i sin adfærd og sige ting, man ikke normalt siger. Nogen får et meget mere latrinært sprog, siger Jens Oluf Bruun Pedersen.
Andre symptomer på en svulst i hjernen er hovedpine, kvalme, opkast, syns- og føleforstyrrelser, lammelser og epileptiske anfald. Personlighedsændringer er selvsagt et mindre håndgribeligt symptom, og den syge vil ofte heller ikke selv være i stand til at se, at vedkommende har forandret sig. Derfor er det uhyre vigtigt, at pårørende er vedholdende, påpeger Jens Oluf Bruun Pedersen.
- Hvis svulsten vokser langsomt, vil forandringerne komme snigende og kan være svære at opfange. Men som pårørende er det vigtigt, at man hjælper personen til læge. Det kan være et problem, hvis vedkommende ikke selv mener at være syg, men man bør være vedholdende. Også over for lægen, siger han.
